Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

28 maj 2020

Grønlands Landsret

Dom i sag om grov vold - K 013/20

En 28-årig kvinde blev af Qeqqa Kredsret idømt anstaltsanbringelse i 60 dage for at have stukket sin samlever i maven med en kniv. Han havde fået 4 fuld vægs læsioner af tyndtarmen som følge af episoden.

Kvinden havde anket sagen til landsretten, fordi hun ønskede at blive frifundet i sagen. Hverken hende eller hendes samlever kunne huske hændelsesforløbet.

Landsrettens resultat

På baggrund af vidnernes forklaringer, og de udtalelser, som de involverede var kommet med umiddelbart efter episoden, sammenholdt med de lægelige oplysninger, var landsretten enig med kredsretten i, at anklagemyndigheden havde bevist, at kvinden var skyldig i den rejste tiltalte.

Knivstik, som medfører alvorlige skader, er særdeles grov vold, og vil normalt blive foranstaltet med ubetinget anstaltsanbringelse i en længere periode. Forholdet var dog begået mere end halvandet år før sagen blev behandlet i landsretten, og den lange sagsbehandlingstid skyldtes ikke kvindens forhold. Desuden havde kvinden fået en datter hun, som hun var primær omsorgsperson for, og hun havde generelt fået rettet op på sine personlige forhold. På grund af disse særlige omstændigheder fastsatte landsretten foranstaltningen til samfundstjeneste i 120 timer med en længstetid på 1 ½ år og 2 års tilsyn af kriminalforsorgen. 

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 28. maj 2020

Sagsnummer: K 013/20

Domme med forklaringer