19 maj 2020
Grønlands Landsret
Dom i sag om overtrædelse af færdselsloven - K 058/20
En 37-årig kvinde sad på forsædet af sit køretøj med nøglen i tændingen, da politiet kontaktede hende i forbindelse med en rutinemæssig kontrol. Politiet havde observeret, at bilen havde været startet kort tid før de ankom til stedet.
Det blev konstateret, at hun havde en alkoholpromille i blodet, der oversteg 1,20. Hun forklarede, at hun havde sat sig på førersædet, fordi den ven, der skulle hente hende havde oplyst, at der kom røg ved rattet.
Landsrettens resultat
Landsretten fandt ligesom kredsretten, at det måtte lægges til grund, at kvinden havde haft til hensigt at køre bilen. Da spirituskørsel anses som en alvorlig overtrædelse af færdselsloven, var landsretten enig med kredsretten i, at foranstaltningen skulle fastsættes til førerretsfrakendelse i 2 år fra endelig dom samt et bøde på kr. 22.000.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 19. maj 2020
Sagsnummer: K 058/20