Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

20 maj 2020

Grønlands Landsret

Dom i sag om overtrædelse af ulovlig fangst - K 080/20

En 23-årig mand blev af Qaasuitsoq Kredsret idømt en bøde på 5.000 kr. for overtrædelse af selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 27. januar 2017 om beskyttelse og fangst af hvid og narhvaler § 7, idet han blev fundet skyldig i at have nedlagt en hvidhval uden at have haft fornøden licens hertil.

Han fik endvidere konfiskeret et beløb på 26.950 kr., hvilket svarer til en narhvals gennemsnitlige værdi.

Kredsrettens dom blev anket af de tiltalte med påstand om frifindelse for konfiskationspåstanden.

Landsrettens resultat

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder fandt landsretten, at bøden burde nedsættes til kr. 2.000. Landsretten lagde herved bl.a. vægt på, at kommunens tildeling af licenser almindeligvis først sker efter fangsten og i forbindelse med indberetning heraf.

Landsretten frifandt den tiltalte for konfiskationspåstanden, idet landsretten lagde til grund, at han ikke havde haft et reelt udbytte af narhvalen.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 20. maj 2020.

Sagsnummer: K 080/20

Domme med forklaringer