13 maj 2020
Grønlands Landsret
Dom i sag om vold - K 061/20
En 50-årig mand blev af Qaasuitsoq Kredsret idømt anbringelse i anstalt i 4 måneder for at have udøvet mod sin kone, sin datter og en kommunefoged.
Tiltalte ankede dommen til formildelse.
Landsrettens resultat
Landsretten nedsatte foranstaltningen til tre måneders anbringelse, og fandt henset til sagsbehandlingstiden, at anbringelsen burde gøres betinget med en prøvetid på 2 år. Der var tale om en sagsbehandlingstid på to og et halvt år.
Landsretten bemærkede, at det alene var den lange sagsbehandlingstid, der medførte, at anbringelsen blev gjort betinget, og bemærkede, at den udøvede vold havde været af en sådan karakter, at hans datter havde set sig nødsaget til at hente hjælp fra kommunefogeden, og at denne ligeledes blev udsat for vold ved sin ankomst.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 13. maj 2020
Domme med forklaringer