02 jun. 2020
Grønlands Landsret
Dom i sag om blufærdighedskrænkelse/beføling - K 037/20
En 54-årig mand var tiltalt for at have befølt en yngre kvinde i skridtet i forbindelse med, at han masserede hendes ben. Kredsretten frifandt tiltalte.
Landsrettens resultat
Tiltalte forklarede, at han var kommet til at berøre kvinden flere gange i skridtet i forbindelse med massage af hendes ben. Da to vidner havde forklaret, at massagen skete ved fødderne og omkring skinnebenet, og da kvinden havde forklaret, at hun måtte fjerne hans hænder fra hendes skridt, selv om hun havde bedt ham om at stoppe, fandt landsretten at der var tale om blufærdighedskrænkelse. På grund af sagens omstændigheder blev foranstaltningen fastsat til en bøde på kr. 3.000.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 2. juni 2020
Sagsnummer: K 037/20