14 jan. 2021
Grønlands Landsret
Frifundet for overtrædelse af færdselsloven - K 233/20
En 33-årig mand blev frifundet for spirituskørsel.
Af Grønlands Landsrets dom af 14. januar 2021 fremgår følgende:
2 vidner har enstemmigt forklaret, at de så tiltalte stige ind og ud af bilens førersæde. Samtidigt har de også forklaret, at de kun så bilen bagfra, at de så bilen på 7-10 meters afstand, og at de ikke så, om der sad andre foran i bilen.
Tiltalte har i sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at der var 3 forsæder i bilen, da det var en varebil, og at han ikke på noget tidspunkt har ført eller forsøgt at føre bilen.
I sagen er der udtaget blodprøve fra tiltalte mere end 2 timer efter tidspunktet for anholdelse. Der er ikke ført bevis for, hvilken alkohol promille tiltalte skulle have haft kl. 20.28 den 24. august 2019.
Efter en samlet vurdering af disse beviser finder retten ikke, at anklagemyndigheden har ført det bevis, der er nødvendigt for at dømme i en kriminalsag.
Tiltalte frifindes derfor.
Sagsnummer: K 233/20