Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

27 jan. 2021

Grønlands Landsret

Dom opretholdes og vilkåret om tilsyn og prøvetid forlænges - K 172/20

Tiltalte foranstaltes med anstaltsanbringelse i 30 dage for at have udeblevet fra tilsynssamtaler.

Af Grønlands Landsrets dom af  27. januar 2021 fremgår følgende: 

Landsretten lægger ligesom kredsretten til grund, at domfældte er udeblevet fra de tilsynssamtaler, som Kriminalforsorgen indkaldte ham til ved breve af henholdsvis 4. juni 2019 og 3. juli 2019. Domfældte har bestridt, at han har modtaget de pågældende indkaldelser.

Uanset brevene er håndbragt af kriminalforsorgens medarbejder og lagt i postkassen på den adresse, som tiltalte også for landsretten har forklaret var hans bopælsadresse i Nuuk, finder landsretten det usikkert om brevene er kommet til domfældtes kundskab. Det bemærkes hertil, at domfældte har forklaret, at han på daværende tidspunkt var samboende med tre andre.

Det bemærkes yderligere, at domfældte, på tidspunktet for politiets henvendelse på hans adresse med henblik på fremstilling af ham, var flyttet til Danmark, og at han som følge heraf ikke har kunnet reagere på henvendelsen.

På baggrund af ovenstående, og da domfældte over for landsretten har forklaret, at han er villig til at undergive sig tilsyn, findes det rettest, at tilsynstiden forlænges, således at den først udløber den 27. januar 2022, jf. kriminallovens § 139, stk. 1, nr. 2. Det forhold, at domfældte har forklaret, at han var klar over, at han skulle melde flytning til Kriminalforsorgen og desuagtet ikke foretog sig noget i den henseende i forbindelse med flytningen til Grønland, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten finder det således ikke med sikkerhed formålsløst fortsat at anvende tilsyn, jf. kriminallovens § 139, stk. 3, hvorfor Retten i Svendborgs dom af 6. februar 2019 opretholdes. 

Kredsrettens dom ændres således, at Retten i Svendborgs dom af 6. februar 2019 opretholdes og vilkåret om tilsyn og prøvetid forlænges frem til den 27. januar 2022.

 

Sagsnummer: K 172/20

Domme med forklaringer