Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

18 okt. 2021

Grønlands Landsret

Kredsrettens dom stadfæstes - K 204/21

En 48-årig mand blev af Sermersooq Kredsret idømt 5 måneders anbringelse i anstalt for at have smidt en kvinde ned på gulvet fra sengen, hvor han tog fat i hende og slog hendes hoved ned på gulvet, og tog kvælertag på hende to gange så hun måtte kæmpe sig fri.

Af Grønlands Landsrets dom af den 18. oktober 2021 fremgår følgende:

Tiltalte er dømt for at have udøvet vold mod en kvinde bl.a. ved at have taget kvælertag på hende to gange, slået hendes hoved ned i gulvet og bidt hende flere steder på kroppen herunder lillefingeren, som brækkede. 

Tiltalte er tidligere idømt foranstaltning for vold herunder for vold begået mod kvinden. 

Under hensyn til dette, til omfanget af den begåede vold samt det hurtige recidiv finder landsretten, at foranstaltningen er passende udmålt og finder ikke grundlag for at gøre den betinget.

Kvinden har for kredsretten tilkendegivet, at hun ikke havde et erstatningskrav. Anklagemyndigheden har oplyst, at kvinden ikke har rettet henvendelse til anklagemyndigheden vedrørende erstatningskravet. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at tage påstanden om erstatning til følge. 

Kredsrettens dom stadfæstes.

 

Sagsnummer: K 204/21

Domme med forklaringer