Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

18 nov. 2021

Grønlands Landsret

10 dages anbringelse i anstalt - K 250/21

En 27-årig mand blev idømt 10 dages anbringelse i anstalt for at have besiddet 3,15 gram hash delvis til overdragelse.

Af Grønlands Landsrets dom af 18. november 2021 fremgår følgende:

Tiltalte har forklaret, at han den 12. september 2020 tog fat i pigens mobiltelefon, mens hun stod og talte i den. Han har videre forklaret, at han rev den ud ad hånden på hende, og hun som følge heraf faldt til jorden. Landsretten finder, at anklagemyndigheden mod denne forklaring ikke ved de fremlagte fotos af pigen og den af hende afgivet forklaring til rapport har ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte med sin handling havde til hensigt at udøve vold mod pigen, hvorfor han frifindes i forhold 2.

Landsretten finder herefter, at den passende foranstaltning for besiddelsen af 3,15 gram hash i anstalten delvis med henblik på videreoverdragelse, som kredsretten har fundet tiltalte skyldig i, er, 10 dages anbringelse i anstalt, jf. kriminallovens § 147, stk. 2, 2. pkt., jf. § 146, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stodder § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Landsretten har ved fastsættelsen af foranstaltningen lagt vægt på, at forholdet er begået under afsoning, og at tiltalte flere gange tidligere er dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Landsretten tiltræder, at den fundne hash er konfiskeret.

Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte idømmes 10 dages anbringelse i anstalt.

Hos tiltalte konfiskeres 3,15 gram hash.

 

Sagsnummer: K 250/21

Domme med forklaringer