Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

24 nov. 2021

Grønlands Landsret

Anbringelse i anstalt i 1 år og 3 måneder - K 072/21

En 81-årig mand blev fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer vedrørende i alt 2.786 gram hash og blev idømt anbringelse i anstalt i 1 år og 3 måneder.

Af Grønlands Landsrets dom af 16. november 2021 fremgår følgende: 

Tiltalte er i forhold 1, 1A, 2 og 3 fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer vedrørende i alt 2.786 gram hash. Derudover er han fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 57 og § 61, stk. 1, nr. 3, som beskrevet i forhold 4-6.

Foranstaltningen fastsættes til 1 år og 3 måneders anbringelse i anstalt, jf. kriminallovens § 146, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, til dels jf. kriminallovens § 12, og kriminallovens § 57 og § 61, stk. 1, nr. 3.

Landsretten har ved fastsættelsen af foranstaltningen lagt vægt på mængden af hash og det antal gange, tiltalte har anvendt passet i xxx navn. Landsretten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.

Landsretten stadfæster kredsrettens afgørelse om konfiskation og finder under hensyn til sagens udfald, at statskassen skal betale sagsomkostningerne for landsretten.

Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte i dømmes anbringelse i anstalt i 1 år og 3 måneder.

 

Sagsnummer: K 072/21

Beslutning med forklaringer