3 ½ års anbringelse i anstalt for et antal voldtægter - K 046/21

Den 41-årige mand blev i kredsretten fundet skyldig i bl.a. at have voldtaget sin niece i Ilulissat flere gange gennem en 10-årig periode, hvor niecen i en del af perioden var under 15 år, og et forsøg på voldtægt af hende. Han blev herudover fundet skyldig i et forhold om andet seksuelt forhold til barn under 15 år af en anden niece.

Kredsretten idømte den 41-årige mand 3 års anbringelse i anstalten og betaling af 150.000 kr. i tortgodtgørelse til den forurettede vedrørende voldtægten og 15.000 til den forurettede vedrørende andet seksuelt forhold til barn under 15 år.

Dommen blev anket af den 41-årige mand med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden ankede også dommen med påstand om skærpelse

Landsrettens resultat

Landsretten frifandt den 41-årige mand i forholdet om forsøg på voldtægt, men fandt ham i øvrigt skyldig i samme omfang som kredsretten. Landsretten forhøjede foranstaltningen til anstaltsanbringelse i 3 ½ år. Landsretten stadfæstede kredsrettens afgørelse om tortgodtgørelse.

Landsretten anførte i sin begrundelse bl.a.:

Tiltalte blev i kredsretten dømt for overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 79 og til del dels jf. § 77, stk. 1, nr. 3 ved et ukendt antal gange i perioden 1994-2004 at have tiltvunget sig samleje med sin niece, samt et forhold om forsøg på voldtægt af niecen i 2004. Tiltalte er endvidere dømt for overtrædelse af kriminallovens § 79 ved i 2008 at stukket sin pegefinger ind i sin anden nieces vagina.

Sagen for landsretten angår tiltaltes anke af kredsrettens dom med påstand om frifindelse.

Forhold 1

Den forurettede, som er født den 23. oktober 1986, har både for kredsretten og for landsretten forklaret, at tiltalte fra 1994 til 2004 ofte havde samleje med hende mod hendes vilje. Det skete i mange tilfælde ved, at han kom ind på hendes værelse om natten og tog hendes tøj af, og så begyndte han at dyrke sex med hende. Hun lå på sengen, og han var oven på hende, og hun kunne ikke gøre modstand. Tiltalte havde på det tidspunkt en nøgle til hendes forældres hus.

Tiltaltes forklaring både for kredsretten og landsretten har været meget tvetydig om, hvad der er foregået i den nævnte periode mellem ham og den forurettede, og han har ikke kunnet redegøre for indholdet af det brev, som han omkring 2015 afleverede til sin bror, der er far til forurettede, og som bl.a. omhandlede tiltaltes forhold til forurettede, hvor det bl.a. fremgår, at tiltalte har gjort noget forkert ved forurettede. Tiltaltes forklaring for landsretten har fremstået angrende, og forklaringen har bestyrket den angrende tone, som brevet er skrevet i.

Den forurettedes forklaring har været troværdig, detaljeret og konsistent. Forklaringen støttes af indholdet af det omtalte brev, og af et vidnes beskrivelse af en samtale, som hun har haft med tiltalte, hvor han har fortalt hende om sin baggrund for at skrive brevet.

Landsretten lægger herefter – ligesom kredsretten – forurettedes forklaring til grund, og på den baggrund er det bevist, at tiltalte i perioden fra 1994 til 2004 – i hvilken periode tiltalte var 15-25 år og forurettede var 8-18 år – i flere tilfælde tiltvang sig samleje med hende ved at fastholde hende på hendes seng. Landsretten har herved ligesom kredsretten lagt til grund, at det første tilfælde af voldtægt skete, da forurettede var 8 år gammel uanset, at hun under en afhøring hos politiet har forklaret, at hun var 10-11 år, da det skete første gang

I det anførte omfang findes tiltalte skyldig i den i forhold 1 rejste tiltale for overtrædelse af kriminallovens 77, stk. 1, nr. 1, til dels jf. § 77, stk. 1, nr. 3 og § 79, således som disse bestemmelser er affattet ved lov nr. 168 af 28. februar 2019.

Forhold 2

Der er i forhold 2 rejst tiltale for forsøg på voldtægt, der skulle være foregået på et tidspunkt i perioden mellem den 23. oktober 2006 og den 23. oktober 2007. Forurettede har hverken for kredsretten eller for landsretten forklaret om en hændelse, som skulle være sket i 2006 eller 2007. Forurettede har endvidere ikke for landsretten forklaret om et forsøg på voldtægt, som det, der er beskrevet i den i forhold 2 rejste tiltale.

Der er herefter ikke ført det til domsfældelse fornødne bevis for, at tiltalte er skyldig i den i forhold 2 rejste tiltale.

Tiltalte frifindes derfor i forhold 2.

Forhold 3

Forurettede, der er født den 18. august 2003, har for landsretten sikkert og troværdigt forklaret om, at tiltalte, da hun var 5-6 år gammel, i et tilfælde har stukket sin finger ind i hendes vagina og bevæget fingeren i en periode på mere end nogle minutter.

Landsretten lægger herefter forurettedes forklaring til grund, og tiltalte findes skyldig i den i forhold 3 rejste tiltale for overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 3, som bestemmelsen er affattet ved lov nr. 168 af 28. februar 2019.

Udmåling

Under hensyn til omfanget og karakteren af den sædelighedskriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, fastsættes foranstaltningen til 3 år og 6 måneders anstaltsanbringelse. Landsretten har navnlig lagt vægt på, at tiltalte i forhold 1 er fundet skyldig i flere tilfælde af voldtægt i en periode, hvor tiltalte var 15-25 år, og den forurettede var 8-18 år, og at det som følge heraf må lægges til grund, at han i forbindelse med de fleste af voldtægterne har udnyttet sin aldersmæssige, fysiske og psykiske overlegenhed.

Kredsrettens dom ændres derfor således, at den idømte foranstaltning forhøjes til 3 år og 6 måneders anstaltsanbringelse.

Der er under hensyn til lovovertrædelsernes grovhed ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget.

Tortgodtgørelse

Landsretten er enig med kredsretten i udmålingen af tortgodtgørelserne.

Landsretten har vedrørende tortgodtgørelsen til forurettede i forholdet om voldtægt lagt vægt på, at der bl.a. er tale om flere fuldbyrdede voldtægter af et barn.

Landsretten har vedrørende tortgodtgørelsen til den anden forurettede lagt vægt på, at tiltalte har haft sin finger inde i hendes vagina i en periode på mere end få minutter.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Grønlands Landsret den 8. marts 2021.

Sagsnummer: K 046/21

Domme med forklaringer