15 mar. 2021
Grønlands Landsret
Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer - K 070/21
To mænd blev idømt betinget anbringelse i anstalt i 40 dage for både overtrædelse af lov om euforiserende stoffer samt tyveri.
Af Grønlands Landsrets dom af 15. marts 2021 fremgår følgende:
Tiltalte er af kredsretten idømt blandt andet 40 dages betinget anstaltsanbringelse med en prøvetid på 1 år og en tillægsbøde på 16.200 kr. for i forening med en anden mand at have solgt ikke under 126 gram hash, og for at have været i besiddelse af 36 gram hash med henblik på videresalg. Tiltalte er endvidere dømt for tyveri af madvarer i et beskedent omfang.
Det er udelukkende kredsrettens afgørelse om, at tiltalte udvises af Grønland med indrejseforbud i 5 år, der er anket til landsretten.
Landsretten er enig i kredsrettens afgørelse om udvisning og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor kredsrettens dom.
Efter praksis i sager om salg af euforiserende stoffer, skal tiltalte betale sagens omkostninger for landsretten.
Sagsnummer: K 070/21