Tiltalte idømt anbringelse i anstalt i 8 måneder - K 138/22

Af Grønlands Landsrets dom af 5. oktober 2022 fremgår følgende: 

Om forløbet op til den omhandlede voldsepisode, fremgår det af de afgivne forklaringer, at tiltalte mødtes med 2 andre mænd på sin bopæl den 30. august 2020, og de havde i den forbindelse blandt andet havde talt om forurettede. De tre fulgtes til værtshuset Tulugaq. I forbindelse med, at Tulugaq lukkede, talte tiltalte med forurettede uden for værtshuset, og de talte blandt andet om, at tiltalte skulle have udtalt, at han ville smide tiltalte og nogle andre ud af Aasiaat. De fire personer gik sammen mod en efterfest hos Kunte Kinta. Forurettede gik et stykke foran de tre andre, som på et tidspunkt satte i løb for at indhente forurettede.

Det må efter forklaringerne fra de 2 vidner anses for bevist, at de alle tre, herunder tiltalte, var ophidsede, da de satte i løb for at indhente forurettede. Det kan ikke anses for bevist, at de havde en aftale om, hvad der skulle ske, når de indhentede forurettede, men de ville konfrontere ham med hans tidligere udtalelser og handlinger. Da de nåede hen til forurettede, forsøgte han at flygte. En af dem spændte ben for ham, hvorefter han faldt, og herefter udviklede voldsepisoden sig.

Det må lægges til grund, at tiltalte frit kunne have fortsat mod efterfesten, da de 2 andre mænd løb efter forurettede, eller da de begyndte at udøve vold mod ham. Det kan endvidere lægges til grund, at tiltalte på et tidspunkt bad de 2 mænd om at stoppe med voldsudøvelsen, ligesom han filmede en del af episoden med sin mobiltelefon.

Der er afgivet forskellige forklaringer om, hvorvidt tiltalte aktivt deltog i voldsudøvelsen, og vidnernes forklaringer herom er så usikre, at det ikke kan anses for bevist med den sikkerhed, der skal til for domfældelse, at han deltog aktivt i den udøvede vold. Henset til, at tiltalte bad de to andre om at stoppe volden, da den udviklede sig voldsomt, anser landsretten det ikke for bevist, at han havde forsæt til at medvirke til den meget grove vold, som især et af gerningsmændene udøvede.

På baggrund af forklaringerne om tiltaltes rolle i optakten til episoden, hvor den ophidsede stemning udviklede sig, og da han sammen med de to andre gerningsmænd løb efter forurettede for at konfrontere ham, må det anses for bevist, at tiltalte har været med til at opbygge den aggressive stemning, og at han derved har understøttet, at episoden udviklede sig voldeligt. På det tidspunkt, hvor forurettede blev angrebet, kan det ikke anses for bevist alene ved tiltaltes egen forklaring, at han klart sagde fra overfor voldsudøvelsen. På det grundlag anser landsretten det for bevist, at tiltalte medvirkede til den første del af voldsepisoden, hvor der blev udøvet simpel vold, men at han klart sagde fra, da volden blev særlig grov. I dette omfang findes han skyldig i sagens forhold et.

I sagens forhold otte har begge parter påstået kredsrettens skyldvurdering stadfæstet. Tiltalte er i kredsretten dømt for at have kastet en ølflaske i ansigtet på en kvinde, hvorved hun pådrog sig en flænge på næsen og hævelse i ansigtet.

Da tiltalte er frifundet for den del af tiltalen i sagens forhold et, der omhandler særlig farlig og grov vold, og da Retslægerådets udtalelse må forstås som usikker i forhold til deres anbefaling af sanktion, finder landsretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse forvaring som en nødvendig foranstaltning.

Efter en samlet vurdering af grovheden af de forhold, som tiltalte er fundet skyldig i i denne sag sammenholdt med, at han har række tidligere domme for personfarlig kriminalitet og at forhold et er begået kort tid efter løsladelse fra den seneste dom, fastsættes foranstaltningen til anstaltsanbringelse i 8 måneder.

Tiltalte idømmes anbringelse i anstalt i 8 måneder.

Sagsnummer: 138/22

Domme med forklaringer