Kredsrettens dom stadfæstes - K 010/22

Af Grønlands Landsrets dom af 23. marts 2022 fremgår følgende:

Landsretten finder det med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte har tilskyndet en anden mand
til at begå vold mod kvinden.

Landsretten har hertil lagt særlig vægt på vidnets forklaring om, at tiltalte har sagt til
manden1, at hun havde tilskyndet nogle unge til at slå manden, idet hun havde bedt tiltalte om
at begå vold, samt at tiltalte også havde spurgt en anden mand hvornår han ville begå vold mod
manden, idet der ikke skete noget, hvilket også delvist understøttes af tiltaltes egen forklaring.

Landsretten bemærker hertil, at en kvindelig vidne ikke var indblandet i episoden, og at hun var
gode veninder med tiltalte. Tiltalte har om relationen til en kvindelig vidne selv forklaret, at en kvindelig vidne var en god kammerat, at den kvindelig vidne har støttet tiltalte, og at de ikke har været uvenner.

Landsretten finder derfor, at den kvindelige vidne kan anses som et særligt troværdigt vidne, der ligeledes har afgivet sikker og konsistent forklaring i sagen.

Landsretten finder også, at vidnets forklaring understøttes af, at en mandlig vidne2 har forklaret, at han så tiltalte og en anden mand tale sammen, hvorefter der pludselig var en plan om at
udøve vold, og at en 3. mandlig vidne har forklaret, at han hørte manden og tiltalte snakke
om manden, og at manden efterfølgende spurgte, om han ville med hen til en mand, der slog
på kvinder. Landsretten finder endvidere, at forklaringen understøttes af en 4. mandlig vidne forklaring om, at tiltalte sagde til ham, at det var hans skyld.

Tiltalte har forklaret, at hun i løbet af aftenen havde fået den tanke, at de skulle udøve vold,
at hun hørte manden snakke om, at han ville begå vold mod manden, og at manden sagde,
at han ville begå vold, da han gik mod mandens hus. Tiltalte har også forklaret, at hun fulgte
efter ”dem”, da manden gik for at begå vold mod manden. Tiltalte har endvidere forklaret, at
hun kunne se, at de var fire personer, der gik ind i mandens hus, men at hun ikke havde til hensigt
at prøve at stoppe dem eller tale dem fra det, og at hun sad i nærheden af mandens hus i to-tre
minutter, hvorefter hun gik derefter tilbage til efterfest.

Forklaringen understøttes til dels af kvindelig vidnes forklaring om, at tiltalte fortalte, at hun
havde stået udenfor mandens hus, da episoden fandt sted, og bare stået og lyttet, samt at tiltalte
havde set, at drengene slog manden. Denne forklaring understøttes af mandlig vidnets forklaring
om, at han så tiltalte udenfor mandens hus begge de gange de kom ud af huset, og af nr 2 kvindelig vidnes forklaring om, at hun hørte en kvindestemme iblandt drengenes stemmer.

Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte har set alle fire drenge gå ind i mandens hus, og
at hun på dette tidspunkt godt vidste, at hensigten var at begå vold. Landsretten finder hertil,
at tiltalte har anset det for muligt, at ikke kun en anden tiltalt men alle fire drenge ville udøve
vold mod manden, men holdt sig accepterende til dette, idet hun intet gjorde for at afværge eller
standse dette, herunder ved at tilkalde hjælp. Herefter findes tiltalte ligeledes have anset det
for muligt og accepteret, at der ville blive udøvet grov vold i form af slag og spark fra alle
fire drenge, herunder at de var fire mod én, hvor manden må anses for at have været værgeløs.

Landsretten finder det ikke bevist, at tiltalte har kunne forvente eller accepteret, at der blev
udøvet vold ved brug af de genstande, som drengene fandt i huset, herunder kniv og kosteskaft.

Med disse bemærkninger findes tiltalte skyldig i medvirken til den mod manden udøvede
vold.

Det forhold, at tiltalte meget muligt af frygt for kvinden forholdt sig passiv under voldsudøvelsen
fratager ikke tiltalte for strafansvar for medvirken i en situation, hvor hun over et længere
forløb havde handlemuligheder til aktivt at afværge eller standse forbrydelsen, hvilket med
rimelighed kunne forventes, når hun har tilskyndet en anden tiltalt til at udøve vold. Landsretten
kan hertil bemærke at tiltale selv har forklaret, at hun kan handle normalt, selv hvis hun får
angst.

Landsretten finder foranstaltningen passende fastsat, og at der efter kriminalitetens grovhed
ikke er grundlag for at gøre foranstaltningen betinget eller idømme samfundstjeneste.

Landsretten har hertil lagt vægt på, at der er tale om grov vold begået af flere i forening, at
tiltalte ikke selv har deltaget i voldsudøvelsen, men tilskyndet til volden, samt at den vold,
som manden angiveligt har udøvet mod tiltalte, senest blev begået i april 2020, og at de ikke
boede sammen længere på gerningstidspunktet, hvorfor landsretten ikke finder det godtgjort,
at tiltalte har ageret i oprørt sindsstemning, der er fremkaldt ved ulovligt angreb eller grov
fornærmelse fra den mandens side, eller at tiltalte i øvrigt har været under indflydelse af stærk
sindsbevægelse eller under forbigående sjælelig uligevægt, men at der nærmere har været tale
om hævn fra tiltaltes side.

Med disse bemærkninger stadfæstes kredsrettens dom.

Sagsnummer: K 010/22

Domme med forklaringer