17 mar. 2022
Grønlands Landsret
Tiltalte frifindes i forhold 2 - K 282/21
En 51 årig mand blev idømt 6 mdr. anbringelse i anstalten for domfældte for at have haft et seksuelt forhold til en pige, der i perioden var ca. 11 år gammel samt for blufærdighedskrænkelse, idet tiltalte ad flere omgange befølte og berørte pigens bryster, balder og omkring kønsdelen uden på tøjet.
Af Grønlands Landsrets dom af 17. marts 2022 fremgår følgende:
Landsretten finder ligesom i kredsretten, at vidnet pigen har afgivet en sikker, troværdig og konsistent forklaring om det passerede i forhold 1, og at hun – uanset hun kun var 11 år på gerningstidspunktet – detaljeret har berettet om overgrebet, ligesom hun med sikkerhed har udpeget tiltalte som gerningsmanden, idet hun kendte ham i forvejen som hendes stedfars bror, der på gerningstidspunktet var logerende hos familien.
Landsretten lægger herefter pigens forklaring til grund, og tiltalte findes skyldig i den i forhold 1 rejste tiltale for overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1, nr. 3.
Landsretten finder endvidere, at vidnet har afgivet en sikker, troværdig og konsistent forklaring om det passerede i forhold 2. Landsretten lægger herefter pigens forklaring til grund, således at det findes godtgjort, at tiltalte ad flere omgange har befølt og berørt pigen på balder og lyske omkring kønsdelen uden på tøjet. Det findes dog kun bevist, at tiltalte har befølte hende på brysterne én gang. Landsretten finder det ikke godtgjort, at der har været tale om blufærdighedskrænkelse, når tiltalte har sagt, at han ”elskede hende højt”. Landsretten har hertil lagt vægt på, at det ikke findes godtgjort, at dette blev sagt i forbindelse med handling, der må anses som uanstændigt forhold, idet pigen har forklaret, at han sagde det flere gange til hende, herunder i forbindelse med en konfirmation, og at pigen har forklaret, at tiltalte kun sagde det én gang imens han rørte ved hende, uden at det er nærmere forklaret, hvordan han rørte ved hende.
To dommere lægger til grund, at pigen på trods af tiltaltes befølinger blev ved med at opsøge tiltalte, og at hun ikke gjorde ham bekendt med, at hun ikke brød sig om berøringerne. Det findes derfor ikke godtgjort, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til at krænke pigens blufærdighed. De to dommere har herved lagt betydelig vægt på, at pigen blev ved med at opsøge tiltalte, at berøringerne hyppigt fandt sted, og at hun ved sin gentagne tilbagevenden må siges at have accepteret dette. Det lægges således til grund, at relationen mellem parterne til dels har været af seksuel karakter. Det bemærkes, at pigen har forklaret sine gentagne besøg hos tiltalte med, at hun ville få penge og alkohol.
En dommer finder, at der med udgangspunkt i kriminallovens § 79 må lægges til grund, at børn under 15 år som udgangspunkt ikke kan give et diskulperende samtykke i sager af denne karakter. Dommeren finder efter en konkret vurdering, at pigen ikke kan anses for at have afgivet et diskulperende samtykke, og at tiltalte ikke har haft grundlag til at tro, at hans handling var accepteret af vidnet på en måde, at der forelå et stiltiende samtykke. Dommeren har lagt vægt på den store aldersforskel på omkring 30 år, der var imellem tiltalte og pigen, og at tiltalte må anses for at have opbygget et særligt tillidsforhold til pigen, hvilket har gjort, at hun har haft svært ved at sige nej. Der er hertil lagt vægt på pigens forklaring om, at hun søgte efter en redning hos tiltalte fordi hun havde det dårligt hos sine forældre, hvor hun blev udsat for vold, men at hun altid blev forkælet af tiltalte, idet han gav hende penge, alkohol, og alt hvad hun gerne ville have. Tiltalte findes således at haft forsæt til blufærdighedskrænkelse, og at have udnyttet sin aldersmæssige og psykiske overlegenhed samt pigens afhængighedsforhold til tiltalte.
Der dømmes efter stemmeflertallet, og tiltalte vil herefter være at frifinde for blufærdighedskrænkelse i sagens forhold 2.
Om foranstaltningen bemærkes indledningsvist, at foranstaltningen ved kriminalitet som den foreliggende som udgangspunkt fastsættes til anbringelse i anstalt. Dette udgangspunkt kan fraviges efter en konkret vurdering, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Landsretten finder, at der i denne sag ikke foreligger der sådanne ganske særlige omstændigheder der kan begrunde en fravigelse af udgangspunktet for foranstaltningsfastsættelsen, hverken efter forholdets karakter, tiltaltes personlige forhold eller sagsbehandlingstiden. Landsretten har hertil lagt særlig vægt på sagens karakter og at tiltalte tidligere er foranstaltet for ligeartet kriminalitet.
Landsretten finder det ikke som en formildende omstændighed, at forholdene er begået for ca. 10 år før anmeldelsen, idet forholdene først er blevet anmeldt i august 2020. Landsretten skal dertil bemærke, at det ikke er et særsyn, at lignende sager anmeldes flere år efter gerningen, når den forurettede har været meget ung mens overgrebet fandt sted, og først har fundet mod til at fortælle om overgrebet når forurettede er blevet ældre eller voksen.
Landsretten finder herefter, at foranstaltningen er passende udmålt, hvorfor tiltalte foranstaltes med 6 måneders anbringelse. Landsretten har hertil lagt vægt på den lange sagsbehandlingstid fra sagens anmeldelse til sagens behandling i landsretten.
På baggrund af bevisresultatet finder retsformanden, at godtgørelsen for tort skal nedsættes til 60.000 kr.
Kredsrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte frifindes i forhold 2 og godtgørelse for tort nedsættes til 60.000 kr.
Sagsnummer: K 282/21