24 aug. 2022
Grønlands Landsret
Anstaltsanbringelsen forhøjes til tre år og tre måneder - K 140/22
En 19 årig mand blev idømt anbringelse i anstalt i 2 år og 8 måneder for at have udøvet vold af særlig farlig karakter mod sin far, som afgik ved døden som følge af kvæstelserne. Indbrudstyveri, tyveri ved indbrud samt andet vold.
Af Grønlands Landsrets dom af 24. august 2022 fremgår følgende:
Tiltalte er i kredsretten dømt for den 1. januar 2022 at have udøvet grov vold, der førte til, at offeret afgik ved døden som følge af kvæstelserne. Han er endvidere dømt for to forhold om indbrud i Pilersuisoqs butik i Sermiligaaq, begået i forening med andre personer. Ved det første indbrud blev der stjålet cigaretter, vin, øl, lightere m.v. til en samlet værdig af 10.794,32 kr. Ved det andet indbrud blev der stjålet lignende varer til værdi af 3.398,96 kr. Desuden er han dømt for den 1. september 2021 at have begået vold mod to personer, idet han væltede en mand ned på jorden og tildelte ham ikke under to knytnæveslag i ansigtet og på kroppen, hvorefter han tog halsgreb. Derefter væltede han en kvinde ned på jorden og tildelte hende et knytnæveslag i hovedet.
Kredsrettens dom stadfæstes, i det omfang den er anket, med den ændring, at længden af anstaltsanbringelsen forhøjes til tre år og tre måneder.
Tiltalte skal betale følgende forsørgertabserstatning til afdødes efterladte børn.
Tiltalte skal endvidere betale 1.728.603 kr. i forsørgertabserstatning til afdødes ægtefælle.
Endvidere skal tiltalte betale godtgørelse til de efterladte.
Sagsnummer: K 140/22