Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

22 aug. 2022

Grønlands Landsret

Kredsretsdom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte frifindes - K 093/22

En 28 årig mand blev af Qaasuitsoq Kredsret idømt anbringelse i anstalt i 6 måneder som en fællesforanstaltning for at have fremsat trusler og vold.

Af Grønlands Landsrets dom af 22. august 2022 fremgår følgende:

Efter forklaringen fra forurettede sammenholdt med de lægelige udtalelser i sagen, anser landsretten det for bevist, at tiltalte har begået vold som beskrevet i anklageskriftets forhold et.

Tiltalte frifindes i forhold to i overensstemmelse med parternes samstemmende påstand.

Tiltalte er idømt tre måneders betinget anstaltsanbringelse med en prøvetid på et år ved Qaasuitsoq Kredsrets dom af 22. maj 2020. Det voldsforhold, som denne sag omhandler, er begået den 27. juni 2020, hvilket er omkring en måned efter, at tiltalte var blevet idømt en betinget anstaltsanbringelse for blandt andet vold. Endvidere er forholdet begået i prøvetiden for den betingede anstaltsanbringelse.

Herefter finder landsretten, at det er nødvendigt at idømme en ubetinget anstaltsanbringelse i denne sag, og at der skal idømmes en fælles foranstaltning, som omfatter de forhold, der indgår i kredsrettens dom af 22. maj 2022.

På grund af lang sagsbehandlingstid fastsættes den fælles foranstaltning til anstaltsanbringelse i fire måneder.

Kredsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at tiltalte frifindes i sagens forhold to og længden for anstaltsanbringelsen nedsættes til 4 måneder.

 

Sagsnummer: K 093/22

Domme med forklaringer