Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

17 aug. 2022

Grønlands Landsret

Kredsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes - K 053/22

Dom afsagt: 17. august 2022

En 28 årig mand blev af Qaasuitsoq Kredsret idømt fratagelse af førerretten til et motordrevet køretøj i 1 år og 6 måneder for spirituskørsel. Manden skal betale tillægsbøde på 20.600 kr.

Af Grønlands Landsrets dom af 17. august 2022 fremgår følgende: 

Landsretten tiltræder med samme begrundelse som kredsretten, at tiltalte er fundet skyldig i spirituskørsel som beskrevet i tiltalen, jf. færdselslovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af Retskemisk erklæring af 13. april 2021, at der ved blodprøve udtaget den 1. april 2021, kl. 9.20, blev målt en alkoholkoncentration i blodet med en mindsteværdi på 1,66 promille, og sammenholdt tiltaltes bruttoindkomst i 2021 forhøjes bøden til 23.500 kr., jf. færdselslovens § 56, stk. 1.

Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte ubetinget er frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 1 år og 6 måneder fra endelig dom, jf. færdselslovens § 60, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Kredsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden forhøjes til 23.500 kr.

 

Sagsnummer: K 053/22

Domme med forklaringer