Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

22 aug. 2022

Grønlands Landsret

Tiltalte blev frifundet for overtrædelse af færdselsloven - K 027/22

Dom afsagt: 22. august 2022

En 30-årig mand blev af Qeqqa Kredsret idømt og fik frakendt retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort i år jf. færdselslovens § 60, stk. 1, nr. , jf. § 60, stk. 3. Han fik også en bøde på 19.500,00 kr.

Af Grønlands Landsrets dom af 22. august 2022 fremgår følgende: 

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at bilen var parkeret i siden af vejen Qiviarfik, at tiltalte sad og sov på førersædet, at en person sad og sov på passagersædet og at motoren var tændt, da politiet kom til stedet. Politiet sikrede sig ikke identiteten på personen på passagersædet. Det lægges videre til grund, at vidnet ikke så, hvem der førte bilen. Det lægges videre til grund, at tiltalte var beruset, og at der efterfølgende blev målt en mindsteværdi på 1.66 promille alkohol.

Tiltalte har forklaret, at han ikke førte bilen fra værtshuset Raja til det sted, hvor bilen var parkeret, og at han ikke, da han efterfølgende satte sig på førersædet, forsøgte at føre bilen, men at han lod motoren køre, for at de kunne holde varmen.

Det forhold, at bilens motor var tændt, mens tiltalte sad i førersædet, er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at det kan anses for bevist, at tiltalte førte bilen eller forsøgte at føre bilen.

Efter bevisførelsen finder landsretten, at anklagemyndigheden ikke med fuld tilstrækkelig sikkerhed har bevist, at tiltalte på det i tiltalen anførte tidspunkt førte eller forsøgte at føre bilen. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af færdselslovens § 9, stk. 1.

 

Sagsnummer: K 027/22

Domme med forklaringer