16 jan. 2023
Grønlands Landsret
Sermersooq Kredsrets dom stadfæstes med ændring - K 214/22
En 31 årig mand blev ved Sermersooq Kredsret idømt anbringelse i anstalt i 30 dage for at have befølt en 16 årig kokkeelev på brysterne og i skridtet, hvilket krænkede pigens blufærdighed.
Af Grønlands Landsrets dom af 16. januar 2023 fremgår følgende:
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte skyldig i den rejste tiltale.
Henset til tiltaltes særdeles gode personlige forhold, herunder at tiltalte ikke tidligere er straffet og er i fast beskæftigelse, findes foranstaltningen at kunne gøres betinget af en prøvetid på 1 år.
Sermersooq Kredsrets dom 8. marts 2022 stadfæstes med den ændring, at foranstaltningen gøres betinget af en prøvetid på 1 år fra 16. januar 2023.
Sagsnummer: K 214/22