Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

06 mar. 2023

Grønlands Landsret

Tiltalte idømt anstaltsanbringelse i 60 dage - K 077/22

En 40 årig mand blev ved Qeqqa kredsret idømt anbringelse i anstalt i 8 måneder for at have udøvet vold flere gange og at have standset en bilist, der kom kørende, hvorefter tiltalte fik ham til at køre ham gratis ved at tage fat i hans nakke, og herefter frataget hans bilnøglerne til bilen.

Af Grønlands Landsrets dom af 6. marts 2023 fremgår følgende:

Forhold 1

To voterende udtaler:

Vi finder ikke, at der ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har udøvet vold mod forurettede.

En voterende udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de lægelige oplysninger, fotos og den troværdige forklaring, som vidnet har afgivet, finder jeg, at der er ført bevis for at tiltalte har udøvet vold, som anført i tiltalen i dette forhold.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for dette forhold.

Forhold 2 og 3

To voterende udtaler:

Vi finder ikke, at der ført det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte har udøvet vold mod bilisten og udsat bilisten for ulovlig tvang, hvorfor vi voterer for at frifinde ham for disse forhold.

En voterende udtaler:

Efter bevisførelsen, herunder navnlig den sikre og troværdige forklaring som vidnet har afgivet sammenholdt med bilistens forklaringer, herunder det forhold at vidnet forklaring til politirapport, som han er blevet foreholdt i meget væsentligt omfang støtter bilistens forklaring, finder jeg, at der er ført bevis for, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

Efter stemmeflertallet frifindes tiltalte for dette forhold.

Forhold 4

Efter bevisførelsen, herunder navnlig forklaringen afgivet af vidnet, de tagne fotos af skaderne på ham og til dels tiltaltes egen forklaring tiltræder landsretten, at der er ført bevis for at tiltalte er skyldig i dette forhold i det omfang, som fremgår af anklagemyndighedens endelige påstand. Tiltalte findes derfor skyldig i forhold 4 bortset fra ”flere slag på hænderne”, slag med flad hånd samt at have ”presset sin underarm mod forurettedes hals”.

Sammenfatning og foranstaltningsfastsættelsen

Tiltalte frifindes for forhold 1, 2 og 3 og dømmes for overtrædelse af kriminallovens § 88 i forhold 4 i det omfang, der fremgår ovenfor.

Foranstaltningen fastsættes til anstaltsanbringelse i 60 dage.

Henset til tiltaltes tidligere domme for voldskriminalitet er der uanset den lange sagsbehandlingstid ikke grundlag for gøre sanktionen betinget. Retten lægger ved sanktionsfastsættelsen yderligere vægt på voldens karakter, det forhold at det ikke kan afvises, at tiltalte inden hændelsen var blevet provokeret af forurettede, samt de foreliggende oplysninger om tiltaltes personlige forhold.

Kredsrettens dom ændres således at tiltalte idømmes anstaltsanbringelse i 60 dage.

 

Sagsnummer: K 077/22

Domme med forklaringer