Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

20 mar. 2023

Grønlands Landsret

Landsretten frifandt tiltalte - K 035/23

En 60 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt betinget anbringelse i anstalt i 30 dage og skal betale 5.000,00 kroner i godtgørelse for tort for at have krænket forurettedes blufærdighed ved uberettiget at beføle hende på balderne med sin hånd ca. 5 gange i alt.

Af Grønlands Landsrets dom af 20. marts 2023 fremgår følgende:

Efter bevisførelsen – herunder såvel tiltaltes som kvindens forklaring - kan det lægges til grund, at tiltalte i 2015 eller 2016, hvor tiltalte var samlevende med kvinden, efter at have banket på gik ind til kvinden, der lå i sengen under en dyne. Det kan ikke alene på grundlag af kvindens forklaring lægges til grund, at han i den forbindelse (oven på dynen) befølte hende på en krænkende måde. Landsretten tillægger det i den forbindelse betydning, at hændelsen, der ikke på daværende tidspunkt blev anmeldt til politiet, er foregået for flere år siden og at tiltalen i det væsentlige ikke støttes af andre beviser end kvindens forklaring. Landsretten kan således ikke afvise tiltaltes forklaring om hvordan han oplevede hændelsen.

På den baggrund er der ikke ført et tilstrækkeligt bevis for, at tiltalte har udøvet blufærdighedskrænkelse, hvorfor han frifindes.

Tiltalte frifindes. 

 

Sagsnummer: K 035/23

Domme med forklaringer