Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

03 maj 2023

Grønlands Landsret

100 timers ulønnet samfundstjeneste - K 065/23

En 30 årig mand blev idømt betinget anbringelse i anstalt i 60 dage for at have skubbet en mand flere gange i brystet med begge hænder, hvorefter tiltalte fremtog en kniv på ca. 7-10 cm og fremholdt denne imod manden og truet på livet samt slutteligt at have slået manden i ansigtet.

Af Grønlands Landsrets dom af 3. maj 2023 fremgår følgende:

Efter retspraksis fastsættes foranstaltningen for overtrædelse af kriminallovens bestemmelser om trusler og vold, som udgangspunkt som ubetinget anstaltsanbringelse.

I denne sag finder retten, at der ved valget af foranstaltning navnlig skal lægges vægt på, at tiltalte er blevet fundet skyldig for at have skubbet manden flere gange i brystkassen med begge hænder, og havde truet manden på livet, mens han holdt en kniv rettet mod manden i forhold 1 og 2.  Trusler på livet med en kniv i hånden, der er rettet mod en person, i ophidset tilstand, trækker til den skærpende retning.

Tiltalte er blevet fundet skyldig for at have tildelt kvinden flere spark og havde taget fat i hendes hår i forhold 3. Spark til en liggende person, som ikke har mulighed for at flygte eller afværge spark, trækker til den skærpende retning.

Tiltalte er blevet fundet skyldig for at have taget kvælertag på en kvinde i forhold 4.

Selvom kvinden har forklaret, at det gjorde ondt, da tiltalte tog kvælertag på hende, er der i følge politiattesten ingen synlige skader. Retten bemærkede, at kvinden først var blevet undersøgt af lægen 3 dage efter hændelsen.

Retten vurderer derfor, at der er tale om kvælertag, hvor grovheden er i den mildere ende.

På baggrund af hændelsernes aldre, sammenholdt med hændelsernes grovhed, herunder også tiltaltes gode personlige forhold, finder retten det passende at fastsætte foranstaltningen til betinget anstaltsanbringelse.

Foranstaltningen fastsættes efter kriminallovens § 98 og § 88, og derfor som betinget anbringelse i anstalt i 60 dage, jf. kriminallovens § 129.

Foranstaltningen skal ikke fuldbyrdes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår ny lovovertrædelse i prøvetiden.

Efter retsplejelovens § 480, stk. 1 betaler statskassen sagens omkostninger.

Tiltalte idømmes betinget anbringelse i anstalt i 60 dage.

Fuldbyrdelsen af foranstaltningen udsættes og bortfalder ved udløbet af en prøvetid på 1 år.

 

Sagsnummer: K 065/23

Domme med forklaringer