Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

08 jun. 2023

Grønlands Landsret

Ulønnet samfundstjeneste i 40 timer - K 042/23

To kvinder på 33 og 38 år idømmes 30 dages anstaltsanbringelse for at have efter forudgående aftale eller fælles forståelse forsætligt at have beskadiget en andens legeme, idet de i forening sparkede en anden kvinde flere gange med vristen på begge lår samt rev hende i håret.

Af Grønlands Landsrets dom af 8. juni 2023 fremgår følgende:

Landsretten er enig med kredsretten i, at der efter de i sagen foreliggende omstændigheder er tale om en grov lovovertrædelse, der som udgangspunkt skal medføre ubetinget anstaltsanbringelse.

Under hensyn til, at tiltalte er eneste voksne i sin husstand, der omfatter tiltaltes børn, hvoraf de to er mindreårige, og når henses til den tid, der er gået, siden hændelsen skete, finder landsretten imidlertid, at tiltalte i stedet bør idømmes samfundstjeneste og tilsyn med vilkår som nedenfor anført. Landsretten har i denne forbindelse lagt vægt på Kriminalforsorgens udtalelse samt på tiltaltes hyppige indtagelse af alkohol såvel som hash.

Tiltalte, skal udføre ulønnet samfundstjeneste i 40 timer inden for en længste tid på 6 måneder. Tiltalte skal endvidere være under tilsyn af Kriminalforsorgen i 1 år og skal i denne periode, hvis tilsynsmyndigheden finder det fornødent, undergive sig behandling mod misbrug af alkohol og hash.

 

Sagsnummer: K 042/23

Domme med forklaringer