Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

07 jul. 2023

Grønlands Landsret

Anbringelse i anstalt i 2 år og 6 måneder - K 105/23

En 29 årig mand blev idømt anbringelse i anstalten for domfældte i 2 år og 6 måneder for at have indført i alt 11,17 kg. hash i en kasse indeholdende 9 æsker der var markeret som værende Pedigree Dentastix adresseret til firmaet Nuuk Dyrehandel.

Af Grønlands Landsrets dom af 7. juli 2023 fremgår følgende:

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder vidnets sikre forklaring, om, at det var tiltalte, der forsøgte at få udleveret pakken indeholdende den i tiltalen anførte mængde hash, og i øvrigt af de af kredsretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket i indførsel af 11,17 kg hash med henblik på videreoverdragelse, jf. dagældende lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 2, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, som anført i tiltalen.  

Fast praksis ved indførsel af hash med henblik på videreoverdragelse i en mængde på mellem 10 og 20 kg i første gangs tilfælde er anbringelse i anstalt i 2½ - 3 ½ år.

Efter oplysninger om mængden af hash og da Landsretten finder, at der ikke i denne sag er grundlag for at fravige sædvanlig praksis, stadfæstes kredsrettens udmåling af foranstaltningen til anbringelse i anstalt i 2 år og 6 måneder.    

Landsretten stadfæster kredsrettens bestemmelse om konfiskation.

Kredsrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

 

Sagsnummer: K 105/23

Domme med forklaringer