Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

10 jul. 2023

Grønlands Landsret

Tiltalte på 24 år undergives tilsyn - K 137/23

2 unge på 24 og 26 år blev ved Qeqqata kredsret idømt 10 måneders anstaltsanbringelse samt tilsyn på 2 år for 15 forskellige forhold for indbrudstyveri, brugstyveri, bedrageri samt tingsbeskadigelse.

Af Grønlands Landsrets dom af 10. juli 2023 fremgår følgende:

Landsrettens begrundelse og resultat

Den 24 årige mand er i kredsretten dømt for besiddelse af 0,13 gram hash til eget brug, 19 tilfælde af tyveri, herunder adskillige tilfælde af tyveri ved indbrud, til dels ved forsøg og tre tilfælde af hærværk. Forholdene er begået i perioden fra 28. oktober 2020 til 14. marts 2022. Skyldsspørgsmålet er ikke anket.

Den 24 årige mand er navnlig dømt for en række tilfælde af tyveri af genstande af mindre værdi, herunder fødevarer. Henset til de lægelige udtalelser, herunder den retspsykiatriske anbefaling i erklæring af 17. januar 2023 og på baggrund af parternes samstemmende påstand, fastsatte landsretten foranstaltningen til tilsyn, jf. kriminallovens § 157, stk. 2, jf. § 132, stk. 1, jf. kriminallovens §§ 102, 113 og 114, jf. til dels § 12 og den tidligere gældende lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. den tidligere gældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2,jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Som tilsynsførende beskikkede landsretten Qeqqata Kommunia, jf. kriminallovens § 132, stk. 1, 1. punktum. Tiltalte pålægges at overholde kommunens bestemmelse om ophold og arbejde, jf. kriminallovens § 133, stk. 1,

Længstetiden udgør 2 år, jf. kriminallovens § 158, stk. 3.

Tiltalte undergives tilsyn af Qeqqata Kommunia med pålæg om, at han skal overholde kommunens bestemmelse om ophold og arbejde. Længstetiden udgør 2 år.

 

Sagsnummer: K 137/23

Domme med forklaringer