10 jan. 2024
Grønlands Landsret
Kredsrettens dom stadfæstet med ændring - K 248/23
En 37 årig kvinde blev ved Qaasuitsoq kredsret idømt betinget anbringelse i anstalt i 14 dage for at have indfundet hos familien XX, hvorefter tiltalte tilegnede sig iPad udlån til en kvinde fra Gammeqarfik skolen, fotobilleder med kontanter, armbåndsur og mobil til ikke nærmere angivet værdi.
Af Grønlands Landsrets dom af 10. januar 2023 fremgår følgende:
Tiltalte er i kredsretten dømt for den 19. december 2019 at have stjålet en iPad, fotobilleder med kontanter, armbåndsur og en mobiltelefon. Genstandenes værdien er ikke nærmere angivet, og det fremgår af sagen, at tiltalte har afleveret genstandene til politiet.
Landsretten er enig med kredsretten i, at tiltalte bør idømmes en betinget anstaltsanbringelse som fastsat i kredsrettens dom. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig, at tiltalte kort tid før gerningstidspunktet i denne sag blev idømt en bøde på 2.000 kr. for tyveri af en mobiltelefon, og at de stjålne genstande efter beskrivelsen må antages at have haft en vis værdi.
Landsretten er af samme grunde ligeledes enig i, at der bør idømmes en tillægsbøde.
Forholdet er sket i december 2019, og det fremgår af kredsrettens dom, at den lange sagsbehandlingstid hovedsagelig skyldes rettens eller anklagemyndighedens forhold. Herefter, og da der er tale om en ukompliceret kriminalsag, stadfæstes kredsrettens dom med den ændring, at tillægsbøden nedsættes til 1.500 kr.
Kredsrettens dom stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 1.500 kr.
Sagsnummer: K 248/23