Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

04 okt. 2024

Grønlands Landsret

Foranstaltningen ændret til 40 timers samfundstjeneste - K 154/24

En 39 årig kvinde blev ved Qeqqa kredsret idømt anbringelse i anstalt i 30 dage for at have slået en anden kvinde to gange i hovedet med flad hånd, hvilket medførte nedsat hørelse og smerte på Jakobsens venstre øre.

Af Grønlands Landsrets beslutning af 4. oktober 2024 fremgår følgende: 

Tiltalte er i kredsretten dømt for den 2. september 2023 om aftenen at have slået forurettede to gange i hovedet med flad hånd, hvilket medførte nedsat hørelse og smerte på kvindens venstre øre. Skyldsspørgsmålet er ikke anket til landsretten.

Landsretten fastsatte foranstaltningen til 40 timers samfundstjeneste, som skal udføres indenfor en længstetid på 6 måneder, jf. kriminallovens § 141, stk. 1, jf. § 88, 1. punktum. Endvidere undergives tiltalte tilsyn af kriminalforsorgen i 1 år, jf. kriminallovens § 141, stk. 2, 1. punktum.

Landsretten kan tiltræde det af kredsretten anførte om det almindelige foranstaltningsniveau i voldssager, dog med den bemærkning, at landsrettens praksis de senere år har udviklet sig mod at anvende samfundstjeneste i mindre grove voldssager, hvis tiltaltes personlige forhold ikke taler imod anvendelsen af denne foranstaltning. Ved fastsættelsen af foranstaltningen i denne sag har landsretten lagt vægt på navnlig, at tiltalte er dømt for simpel vold ved at have slået to slag med flad hånd mod kvindens hoved, og at tiltalte har gode personlige forhold. 

Foranstaltningen ændres til 40 timers samfundstjeneste, som skal udføres indenfor en længstetid på 6 måneder. Endvidere undergives tiltalte tilsyn af kriminalforsorgen i 1 år.

 

Sagsnummer: K 154/24

Domme med forklaringer (kommer senere)