21 okt. 2024
Grønlands Landsret
Tiltalte blev frifundet - K 132/24
En 36 årig kvinde blev ved Qaasuitsoq kredsret idømt for at have skaffet sig eller andre uberettiget vinding, ved at have tilegnet sig 8.990,35 kr. fra Personaleforeningen i Qaasuitsup Kredsret, idet hun i egenskab af foreningens kasserer var betroet disse midler.
Af Grønlands Landsrets beslutning af 21. oktober 2024 fremgår følgende:
Landsretten finder i overensstemmelse med kredsrettens bevisresultat, at det er bevist, at tiltalte uberettiget tilegnede sig 8.676,35 kr. fra personaleforeningen under de omstændigheder, der fremgår af anklageskriftet.
En dommer finder af de grunde kredsretten har anført, at tiltalte handlede forsætligt. Denne dommer er således enig med kredsretten i, at tiltalte har overtrådt kriminallovens § 106.
To dommere finder ikke, at anklagemyndigheden mod tiltaltes benægtelse har løftet det til domfældelse fornødne bevis for, at tiltalte handlede forsætligt. Disse dommere stemmer derfor for at frifinde tiltalte.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Tiltalte frifindes.
Sagsnummer: K 132/24
Domme med forklaringer (kommer senere)