Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

25 apr. 2024

Grønlands Landsret

Betinget anstaltsanbringelse i 14 dage - K 055/24

En 23 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt betinget anbringelse i anstalt i 60 dage for brugstyveri, spirituskørsel, kørsel i frakendelsesperioden samt nægtet at oplyse navn, fødedato og adresse, da politiets forlangende.

Af Grønlands Landsrets dom af 25. april 2023 fremgår følgende: 

Tiltalte er dømt for overtrædelse af kriminallovens § 114, færdselslovens § 9, stk. 1, i brugsstjålet køretøj, og § 13, stk. 1, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt. samt retsplejelovens § 346, stk. 1.

Under hensyn til forholdenes karakter og sagsbehandlingstiden fastsættes foranstaltningen til 14 dages betinget anstaltsanbringelse og en tillægsbøde på 5.250 kr., jf. færdselslovens § 56 a, stk. 4.

Tiltalte førte køretøj med en promille på 2,01, hvorfor han frakendes retten til at føre køretøj i 2 år, jf. færdselslovens § 60, stk. 1, nr. 1 og nr. 5, som regnes fra endelig dom, idet tiltalte aldrig har erhvervet kørekort, og dermed ikke på grund af indgreb fra politiets side har været begrænset i sine kørselsmuligheder, siden forholdet blev begået eller siden kredsrettens afgørelse.

Kredsrettens dom ændres, således at tiltalte idømmes betinget anstaltsanbringelse i 14 dage. Fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på et år, såfremt han ikke begår ny kriminalitet i prøvetiden.

Tiltalte idømmes en tillægsbøde på 5.250 kr.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, i 2 år fra endelig dom.

 

Sagsnummer: K055/24

Domme med forklaringer