08 maj 2024
Grønlands Landsret
Foranstaltning på et års anstaltsanbringelse blev gjort betinget -K 066/24
En 36 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt anbringelse i anstalt i 1 år for både vold, trusler samt tingsbeskadigelse i flere forhold.
Af Grønlands Landsrets dom af 8. maj 2024 fremgår følgende:
Landsretten har ved udmålingen af foranstaltningen lagt vægt på antallet af forhold og disses karakter, samt at tiltalte flere gange tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, men har også tillagt det vægt, at flere af forholdene blev begået i 2019 og 2020. Undtagelsesvis har landsretten fundet det formålstjenligt at fastsætte en længere end sædvanlig prøvetid.
Landsretten tiltræder kredsrettens afgørelse vedrørende erstatning til INI A/S.
Kredsrettens dom ændres, således at den idømte foranstaltning på et års anstaltsanbringelse gøres betinget, og fuldbyrdelsen af foranstaltningen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år.
Sagsnummer: K 066/24
Domme med forklaringer (kommer senere)