17 jul. 2024
Grønlands Landsret
voldsudøvelse i form af kvælertag - K 093/24
En 55 årig mand blev ved Qaasuitsoq kredsret blev idømt anbringelse i anstalt i 30 dage for at have begået vold mod en kvinde, idet han med begge hænder tog kvælertag på hende, hvilket resulterede i, at hun besvimede, hvorved hun faldt ned på gulvet og slog hovedet.
Af Grønlands Landsrets beslutning af 17. juli 2024 fremgår følgende:
Tiltalte er fundet skyldig i vold ved den 18. juni 2023 at have taget kvælertag på kvinden, hvilket resulterede i, at hun besvimede, jf. kriminallovens § 88. Tiltalte og kvinden havde på gerningstidspunktet ophævet deres samliv, og tiltalte havde taget parrets tre mindreårige børn med til det sted, hvor voldsudøvelsen fandt sted.
Landsretten er enig i, at foranstaltningen i en sag som den foreliggende, hvor der er tale om voldsudøvelse i form af kvælertag under de ovenfor anførte omstændigheder, skal foranstaltes med en ubetinget anstaltsanbringelse. Oplysningerne om tiltaltes gode personlige forhold kan ikke føre til en ændret vurdering.
Navnlig under hensyn til, at tiltalte, der er 55 år, ikke tidligere er foranstaltet for vold og henset til tiltaltes gode personlige forhold, finder landsretten, at foranstaltningen er passende udmålt.
Kredsrettens dom stadfæstes.
Sagsnummer: K 093/24
Domme med forklaringer (kommer senere)