07 aug. 2024
Grønlands Landsret
Qeqqa Kredsrets dom af 7. december 2023 stadfæstet - K 027/24
En 42 årig mand blev ved Qeqqa kredsret idømt anbringelse i anstalt i 3 måneder for , at have været i besiddelse af ikke under 31 cannabisplantefrø, plantepotter, gødning, jord og væksthus med henblik på at dyrke og besidde ikke under 31 cannabisplanter og cannabisstiklinger.
Af Grønlands Landsrets beslutning af 7. august 2024 fremgår følgende:
Landsretten er enig med i kredsretten i, at det på baggrund af politiets fund af cannabisfrø, jord, potter og gødning hos tiltalte samt politiets fund af spor efter tidligere dyrkning af planter i et skab i tiltaltes værelse er bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig i den rejste tiltalte, der dog i det hele har karakter af forsøg, jf. kriminallovens § 12.
Tiltalte har ikke bestridt opgørelsen af den i tiltalen anførte mængde marihuana, jf. herved Højesterets afgørelse i TFK 2017.5/2.
Efter stoffets art og mængde tiltræder landsretten tillige den af kredsretten udmålte foranstaltning og herunder, at foranstaltningen er gjort betinget, fordi der alene har været tale om forsøg.
Landsretten er også enig med kredsretten i, at det ikke er godtgjort, at et skab og et varmeapparat, som blev fundet hos tiltalte, har skullet anvendes til cannabisproduktion.
Kredsrettens dom stadfæstes herefter i det hele.
Efter sagens karakter og udfald skal tiltalte betale sagens omkostninger også for landsretten.
Qeqqa Kredsrets dom af 7. december 2023 stadfæstes.
Sagsnummer: K 027/24
Domme med forklaringer (kommer senere)