Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

20 sep. 2024

Grønlands Landsret

Anbringes i anstalt i 3 måneder - K 166/24

En 40 årig mand blev ved Qaasuitsoq kredsret idømt anbringelse i Anstalten for Domfældte i 2 måneder for at have udøvet vold mod en anden mand, idet tiltalte slog manden to gange i hovedet med knyttet hånd, ligesom tiltalte tog kvælertag på manden og skubbede ham ned af en trappe..

Af Grønlands Landsrets beslutning af 20. september 2024 fremgår følgende: 

Tiltalte er ved dom af 28. maj 2024 afsagt af Qaasuitsoq Kredsret fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 88 ved at have tildelt forurettede to knytnæveslag i hovedet, at have taget kvælertag på forurettede og skubbet denne ned af en trappe.

Landsretten finder henset til omfanget af den udøvede vold, herunder dens farlighed, og henset til at tiltalte tidligere er foranstaltet for vold, at straffen passende kan fastsættes til anbringelse i anstalt i 3 måneder.

Tiltalte skal anbringes i anstalt i 3 måneder.

 

Sagsnummer: K 166/24

Domme med forklaringer (kommer senere)