Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

12 sep. 2024

Grønlands Landsret

En sag om blufærdighedskrænkelse - K 036/24

En 32 årig mand blev ved Sermersooq kredsret idømt betinget anbringelse i anstalt i 30 dage for at have som ansat i fritidsklubben, flere gange at have befølt en dreng, født den 15. oktober 2009, idet tiltalte rørte drengen flere gange på brystet, hvilket var egnet til at krænke hans blufærdighed.

Af Grønlands Landsrets beslutning af 12. september 2024 fremgår følgende: 

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har forklaret bl.a., at han ikke tænkte over, at han har rørt drengen på brystvorten, og at han ikke kan genkende at have gjort det, men at drengen plejede at røre ham på brystet eller brystvorten i forbindelse med leg. Dette har ikke været for at drille.

Drengen har afgivet en sikker og troværdig vidneforklaring, hvorefter han flere gange er blevet rørt på brystvorten af tiltalte på det i tiltalen angivne tidspunkt. Denne forklaring understøttes af moderens sikre vidneforklaring, hvorefter drengen skiftede opførsel omkring gerningstidspunktet. Landsretten finder det herefter bevist, at tiltalte er har berørt drengen som ovenfor angivet. 

Henset til omstændighederne, hvorunder berøringerne har fundet sted, og karakteren af berøringerne, finder landsretten det ikke bevist, at berøringerne har været egnet til at krænke drengens blufærdighed, hvorfor tiltalte frifindes.

Tiltalte frifindes.

 

Sagsnummer: K 036/24

Domme med forklaringer (kommer senere)