Kredsrettens dom om forvaring til en 22 årig blev stadfæstet - K 228/24

Af Grønlands Landsrets dom af 13. februar 2023 fremgår følgende:

Forhold 2
Tiltalte har anerkendt, at han er skyldig i forhold 1 og 3 vedrørende henholdsvis husfreds-krænkelse, jf. kriminallovens § 96, nr. 1, og voldtægt af kvinden, jf. kriminallovens § 77, stk. 1, hvilket for så vidt angår forhold 3 indebærer, at han har været i lejligheden, mens afdøde var i live. Det bemærkes i denne forbindelse også, at der i afdødes vagina blev fundet spor af sæd, hvilket med den højeste grad af sandsynlighed ved en DNA-undersøgelse stammer fra tiltalte.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han var i lejligheden, da det brændte, at han stod med en lighter i hånden, samt at han var den eneste i lejligheden.

Det kan efter den retsmedicinske erklæring lægges til grund, at afdøde afgik ved døden som følge af de svære kvæstelser, der blev tilføjet hende i ansigtet, herunder med en boltsaks, og at branden først er opstået efter, at afdøde afgik ved døden.

Herefter, efter teleoplysningerne m.v. samt fundet af blod på tiltaltes tøj, hvilket blod med den højeste grad af sandsynlighed stammer fra afdøde, finder retten det godtgjort, at tiltalte har dræbt kvinden som beskrevet i anklageskriftet, herunder at han har haft forsæt hertil. Landsretten lægger i den forbindelse vægt på, at tiltalte som følge af den voldsomhed, hvormed afdødes ansigt er blevet kvæstet, hvilket var dødsårsagen, må have anset det som i hvert fald overvejende sandsynligt, at slagene mod ansigtet ville medføre døden.

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 86, stk. 1, som beskrevet i anklageskriftet.

Forhold 4
Det må efter de tekniske erklæringer og sagens omstændigheder i øvrigt lægges til grund, at overskæring af afdøde hals og afskæring af afdødes ydre kønsorganer skete efter drabet, og inden tiltalte efter sin forklaring så branden i lejligheden og således efter, at tiltalte havde voldtaget kvinden.

Af de grunde, der i øvrigt er anført af kredsretten, og efter det, der i øvrigt er anført vedrørende forhold 2, tiltrædes det herefter, at tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 46 som beskrevet i anklageskriftet.

Forhold 5
Tiltalte har i grundlovsforhøret forklaret, at han kom til sig selv, efter at han havde antændt branden, at han da havde en lighter i hånden, og at han var alene i lejligheden.

Herefter og efter sagens tekniske beviser lægger landsretten til grund, at tiltalte har sat ild til lejligheden som beskrevet i anklageskriftet, dog således at det alene var egnet til at fremkalde fare, men ikke nærliggende fare for beboerne i de øvrige lejligheder.

Med denne begrænsning tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i brandstiftelse og forsøg herpå, jf. kriminallovens 65, stk. 1, jf. til dels § 12. 

Forhold 7
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det efter den kvindelige vidnes troværdige forklaring sammenholdt med den mandlige vidnes forklaring om udpegningen af tiltalte, der har forklaret at have været i nærheden af gerningsstedet, at tiltalte fundet skyldig i blufærdighedskrænkelse i medfør af kriminallovens § 84, stk. 1, som beskrevet i anklageskriftet.

Landsretten finder således tiltalte skyldig i samme omfang som i kredsretten bortset fra den anførte ændring vedrørende forhold 5. Tiltalte er således skyldig i overtrædelse af kriminallovens §§ 46, 65, stk. 1, jf. til dels § 12, 77, stk. 1, 84, stk. 1, 86, stk. 1, og 96, nr. 1, 

Foranstaltningen 
Tiltalte er fundet skyldig i bl.a. voldtægt og drab, jf. kriminallovens § 161, stk. 1, nr. 1.  Der er efter skaderne på afdøde, der da var 82 år, tale om et meget voldsomt og bestialsk drab, og tiltalte har efterfølgende skamferet liget i ikke ubetydelig grad. 

Tiltalte var på gerningstidspunktet lidt over 20 år og var forinden alene dømt for et tilfælde af samleje med et barn under 15 år, jf. kriminallovens § 79, der var begået, da tiltalte var 17 år. Tiltalte er imidlertid også ved denne dom dømt for blufærdighedskrænkelse i medfør af kriminallovens § 84, hvilket forhold er begået forud drabet og voldtægten omfattet af nærværende sag.

Tiltalte er senest i Retslægerådets erklæring af 11. december 2023 beskrevet som bl.a. personlighedsmæssigt umoden, afvigende med tilbøjelighed til at være overfladisk, ansvarsforflygtende, ligegyldig og nægtende. Endvidere er hans evne til og interesse for at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser beskrevet som ringe, og risikoen for fornyet voldsadfærd er vurderet som høj, ligesom det er vurderet, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred og frihed, hvorfor anvendelse af forvaring er nødvendig for at forebygge denne fare. 

Efter en samlet vurdering af karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltalte, finder landsretten herefter, uanset tiltaltes unge alder, uanset at den tidligere kriminalitet, der dog vedrører sædeligkriminalitet, er af relativ beskeden art, og uanset tiltaltes forklaring om, at han under tilbageholdelsen har arbejdet med sine personlige forhold, at anvendelse af forvaring er nødvendig for at forebygge nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, jf. kriminallovens § 161. Bestemmelsen svarer efter forarbejderne til den tidligere gældende bestemmelse om tidsubestemt anstaltsanbringelse i kriminallovens daværende § 102. 

Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er idømt forvaring på ubestemt tid.

Da tiltalte er fundet skyldig i forhold 7, tiltræder landsretten dommens bestemmelse om tortgodtgørelse til kvinden. 

Landsretten stadfæster herefter kredsrettens dom.

Kredsrettens dom stadfæstes.

Sagsnummer: K 228/24

Domme med forklaringer (kommer senere)