Gå til sidens indhold

Grønlands Landsret

25 mar. 2025

Grønlands Landsret

Qeqqa Kredsrets stadfæstet - K 032/25

En 33 årig mand blev ved Qeqqa kredsret idømt anstaltsanbringelse i 3 måneder for at have skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse, at have forsøgt at konvertere eller overføre penge fra Grønland til Danmark, som direkte eller indirekte var udbyttet af en forbrydelse.

Af Grønlands Landsrets dom af 25. marts 2023 fremgår følgende: 

Tiltaltes forklaring har for landsretten fremstået usammenhængende og usandsynlig, hvorfor landsretten tilsidesætter forklaringen som værende utroværdig. 

På baggrund af oplysningerne om tiltaltes økonomi, hans indtægter og udgifter på hans bankkonti, samt størrelsen af pengebeløbet og omstændighederne kontanterne blev fundet, finder landsretten det for ubetænkeligt at anse for bevist, at pengene hidrører fra en kriminel lovovertrædelse. 

Pengene blev fundet vakuumpakket i tiltaltes kuffert, som han forsøgte at tage med på sin rejse til Danmark. Det er ikke for landsretten klart, hvad pengene skulle bruges til, ligesom det ikke er godtgjort hvis penge, tiltalte var i besiddelse af. 

Herefter finder landsretten, at der ikke er ført det til domfældelse fornødne bevis i kriminalsager for, at tiltalte havde det fornødne forsæt til at transportere pengene ud af Grønland for at tilsløre pengenes ulovlige oprindelse efter kriminallovens § 111a. 

Landsretten finder derimod, at tiltalte ved sin handling uberettiget har transporteret udbyttet af en overtrædelse, der kan medføre et kriminalretligt ansvar, hvorfor landsretten henfører forholdet under kriminallovens § 111 om hæleri, som tiltalte findes skyldig i.  

Foranstaltningen for lovovertrædelsen findes efter anklagemyndighedens påstand passende fastsat til anstaltsanbringelse i 3 måneder. Landsretten finder ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget. 

Qeqqa Kredsrets stadfæstes, dog således at forholdet henføres under kriminallovens § 111. 

 

Sagsnummer: K 032/25

Domme med forklaringer (kommer senere)