Voldtægt og blufærdighedskrænkelse - K 242/24

Af Grønlands Landsrets dom af 28. marts 2023 fremgår følgende:

Forhold 1
Landsretten finder, at vidnet har afgivet en detaljeret og vedholdende forklaring om hændelsesforløbet, som i det hele fremstår troværdig. Forklaringen bærer præg af, at hun var chokeret, og at der på grund af chok og mangel på luft er detaljer, hun ikke husker klart. Forklaringen om fastholdelse støttes af personundersøgelsen og fotos af kvinden med de beskrevne skader i form af adskillige blå mærker, kradsemærker og rifter på bl.a. overkrop, ansigt, hals, ryg, arme og ben, samt fotos af skader på tiltaltes overkrop og arme i form af kradsemærker og kraftige bidemærker. Der er derudover med højeste grad af sandsynlighed fundet DNA fra tiltalte udvendig på kvindens vagina og med en vis, men dog mindre grad af sandsynlighed omkring anus. Forklaringen støttes endvidere af vidnets forklaring om, at han hørte en kvinde råbe ”stop” og ”nej”, og at kvinden var chokeret, da hun kom op.

Tiltaltes forklaring om, at det var kvinden, der satte sig ovenpå ham og ønskede sex, men at han afviste, og at hun i den forbindelse rev ham, tilsidesættes som utroværdig.

To dommere udtaler herefter, at uagtet at kvinden ikke kan forklare, hvorvidt hun mærkede tiltaltes penis inde i sig, finder disse dommere, at det er bevist, at tiltalte bagfra gennemførte vaginalt samleje med kvinden, henset til at der udvendig på vidnets vagina og ved vidnets anus blev fundet DNA fra tiltalte. Disse dommere lægger herved vægt på, at kvinden har forklaret, at hun kunne mærke, at hans krop ”bankede mod hende”, og at hun ”kunne mærke det i røven”. Disse dommere voterer således for at finde tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

En dommer udtaler, at idet der ikke blev fundet DNA fra tiltalte indvendig i kvindens vagina finder denne dommer ikke, at det er bevist, at der er tale om fuldbyrdet voldtægt, hvorfor denne dommer voterer for alene at finde tiltalte skyldig i forsøg på voldtægt. 
 
Efter stemmeflertallet stadfæster landsretten herefter kredsrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 1.

Forhold 2
Vidnet har forklaret, at tiltalte ret kraftigt rørte vidnet ”i røvhullet” og på tissemanden, og at vidnet ikke blev glad. Endvidere at han flygtede, fordi det var ubehageligt. Vidnet har yderligere adspurgt forklaret, at tiltalte ikke rørte ”ved røvhullet”, men kun ”nev ham i røvballen”, og at han også blev trykket på ryggen, hvilket gjorde ondt.

Vidnets forklaring fremstår ikke sammenhængende i forhold til, hvad der er foregået. Hverken i forhold til hvor han er blevet rørt, eller hvornår det skulle være foregået. På den baggrund finder landsretten ikke, at det er med den til domfældelse fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte er skyldig i den rejste tiltale, hvorfor kredsrettens afgørelse om frifindelse i forhold 2 stadfæstes.

Foranstaltning
Landsretten finder, at kredsrettens udmåling af foranstaltning og tortgodtgørelse er passende, idet Landsretten lægger vægt på karakteren af overgrebet, herunder at der blev anvendt grov vold, og at forurettede er tiltaltes niece.

Kredsrettens dom stadfæstes.

Sagsnummer: K 242/24

Domme med forklaringer