Om beskatning af kursgevinst

Sag 78/2016
Dom afsagt den 11. november 2019

A
mod
Skatteministeriet

Sagen angik, om A som medinvestor i et kommanditselskab havde opnået en skattepligtig kursgevinst på et lån i fremmed valuta med et såkaldt non-recourse vilkår.

I 1997 tegnede A 10 % af kommanditandelene i et dansk kommanditselskab, hvis formål var at drive virksomhed med køb og udlejning af en ejendom i Storbritannien, hvorfra der blev drevet hotelvirksomhed i henhold til en lejekontrakt. Købesummen for ejendommen på ca. 5,9 mio. GBP blev bl.a. finansieret ved optagelse af et 1. prioritetslån hos Canada Lifes britiske filial på 4,5 mio. GBP.

Lejeren gik konkurs, og kommanditselskabet forsøgte selv at drive hotellet videre, men måtte opgive. A og de øvrige kommanditister solgte i begyndelsen af 2010 deres andele for 0 kr. med angivelse af, at de ikke skyldte noget til kommanditselskabet eller tredjemand. Canada Life formidlede i 2010 hotelejendommen afhændet for en pris svarende til ca. 22,3 mio. kr. Hverken kommanditselskabet eller kommanditisterne blev opkrævet restgælden (efter fradrag af salgsprovenuet for ejendommen) af Canada Life, da der til låneaftalen var knyttet et såkaldt non-recourse vilkår, hvorefter kommanditselskabet ikke hæftede ud over den stillede sikkerhed.

Højesteret fastslog, at differencen mellem restgælden ved Canada Lifes overtagelse af ejendommen og det opnåede salgsprovenu udgjorde en skattepligtig kursgevinst, jf. kursgevinstlovens § 23. Parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af A’s andel heraf til 1.254.255 kr. Højesteret fastslog endvidere, at kursgevinstloven førte til, at A’s skattepligtige indkomst for 2010 skulle forhøjes med dette beløb.

Højesteret udtalte endvidere, at EU-rettens regler om kapitalens frie bevægelighed ikke var til hinder for, at der skete beskatning hos A af hans andel af kursgevinsten.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 78/2016 (pdf)

Læs landsrettens dom i sag 78/2016 (pdf)