26 nov. 2019
Højesteret
Om erhvervsevnetab for deltidsansat
Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne for en deltidsansat skulle tage udgangspunkt i, at skadelidte før skaden havde en fuld erhvervsevne.
Sag BS-9568/2019-HJR
Dom afsagt den 26. november 2019
A
mod
Forsikrings-Aktieselskabet Alka
Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne for en deltidsansat skulle tage udgangspunkt i, at skadelidte før skaden havde en fuld erhvervsevne.
A var i juli 2011 involveret i en trafikulykke. Hun arbejdede før ulykken på deltid som sygeplejerske i fast nattevagt med 6 vagter på 14 dage, hvor fuld tid er 7 vagter på 14 dage. Efter ulykken fortsatte hun med at arbejde på deltid i samme omfang og med stort set samme indtægt.
Spørgsmålet for Højesteret var, om A som følge af ulykken ikke længere var i stand til at arbejde på fuld tid, og om hun i givet fald var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.
Det følger af erstatningsansvarslovens § 5, at en skadelidt har ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis en personskade har medført en varig nedsættelse af den skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Tabet beregnes i procent.
Der var enighed om, at A før ulykken havde en fuld erhvervsevne. Efter oplysningerne i sagen lagde Højesteret til grund, at hun som følge af ulykken ikke ville være i stand til at arbejde på fuld tid, men kun i et omfang svarende til hendes deltidsansættelse.
Højesteret udtalte, at der ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten for en skadelidt, hvis erhvervsevne ikke var forringet forud for skaden, skal tages udgangspunkt i, at skadelidte kunne arbejde fuld tid, også selvom den pågældende ikke udnyttede sin arbejdsevne til at arbejde fuld tid forud for skaden. Det er uden betydning, om ansættelsen på deltid kun var midlertidig.
Højesteret tog på herefter As påstand om erstatning for tab af erhvervsevne til følge.
Landsretten var nået til et andet resultat.
Læs hele dommen i sag BS-9568/2019-HJR (pdf)