07 nov 2019
Højesteret
Spørgsmål om afbrydelse af forældelse som følge af forhandlinger
Skadelidtes eventuelle krav mod et forsikringsselskab var ikke forældet, idet parterne inden forældelsesfristens udløb havde indledt sådanne forhandlinger, at forældelsesfristen blev udskudt
Sag BS-4222/2018-HJR
Kendelse afsagt den 7. november 2019
Østjysk Boligadministration
mod
Tryg Forsikring A/S (tidligere Forsikrings-Aktieselskabet Alka)
En boligforening konstaterede i januar 2014 en vandskade i en af foreningens ejendomme. Foreningen anmeldte straks skaden til sit forsikringsselskab, der efter besigtigelse af ejendommen konkluderede, at skaden ikke var dækningsberettiget, idet skaden ikke var forårsaget af et voldsomt skybrud.
Der var herefter frem til foråret 2017 drøftelser mellem parterne, bl.a. om der var tale om en dækningsberettiget skade og om tabets størrelse. Forsikringsselskabet fremsatte som led i drøftelserne i oktober 2016 ”uden præjudice” et tilbud om ”pr. kulance” at betale 250.000 kr., svarende til ca. 30 % af det beløb på 840.000 kr., som taksator havde fastsat. Samtidig tilkendegav forsikringsselskabet, at selskabet ikke ønskede en ”proces om sagen”. Tilbuddet blev efter yderligere drøftelser mellem parterne nævnt igen i et brev af januar 2017, hvor forsikringsselskabet opfordrede boligforeningen til – inden der i givet fald blev indgivet stævning – at oplyse, hvad der ville være en tilfredsstillende løsning på sagen. Drøftelserne fortsatte efter udløbet af den 3-årige forældelsesfrist.
Højesteret udtalte, at forsikringsselskabets tilkendegivelser fra oktober 2016 viste forhandlingsvilje og en sådan grad af imødekommenhed over for boligforeningens krav, at der for foreningen var rimelig udsigt til, at parterne ville kunne nå en forligsmæssig løsning uden anlæg af retssag. Der havde således været tale om sådanne forhandlinger mellem parterne, at forældelsesfristen var udskudt.
Det forhold, at forligstilbuddet var fremsat uden præjudice og pr. kulance, kunne ikke føre til et andet resultat, idet det måtte anses for sædvanligt, at disse udtryk anvendes i forligsforhandlinger for at undgå at blive bundet af et tilbud under en eventuel senere retssag.
Boligforeningens eventuelle krav på erstatning var derfor ikke forældet ved sagsanlægget i maj 2017. Sagen blev derfor hjemvist til byretten til fortsat behandling.
Landsretten var nået et andet resultat.