09 dec 2019

Højesteret

Om erstatning efter offererstatningsloven

Der var ikke grundlag for at lade erstatningskrav mod staten nedsætte eller bortfalde

Sag BS-20121/2019-HJR
Dom afsagt den 9. december 2019

Erstatningsnævnet
mod
A

A blev den 11. april 2013 skudt i hovedet af en ukendt gerningsmand og pådrog sig betydelige skader. Sagen angik, om der som følge af egen skyld eller accept af risiko skulle ske nedsættelse eller bortfald af A’s krav på erstatning efter offererstatningsloven.

Højesteret tiltrådte, at en ændring af offererstatningsloven i 1985 indebar, at skadelidte over for staten skal stilles på samme måde, som skadelidte ville være stillet over for skadevolderen.

På tidspunktet for skudepisoden var A involveret i hashhandel, som var kontrolleret af bandegrupperingen MOB Lunden, og han var udstyret med en walkie-talkie og iført en sikkerhedsvest, da han blev skudt, og han var selv ubevæbnet. Der var på daværende tidspunkt konflikt mellem MOB Lunden og en anden bandegruppering. I landsretten var der fra chefen for politiets bandeenhed bl.a. afgivet forklaring om, at A formentlig var et tilfældigt offer, og at han ikke var registreret som bandemedlem, men alene som en person, der var i ”radius af MOB Lunden”.

Højesteret fandt under disse omstændigheder, at der i en sag mod skadevolderen ikke ville ske nedsættelse eller bortfald af erstatningsansvaret som følge af medvirken til skaden eller accept af risiko for skade. Der var derfor ikke grundlag for at lade A’s erstatningskrav mod staten nedsætte eller bortfalde.

Landsretten var nået til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag BS-20121/2019-HJR (pdf)

Læs landsrettens dom i sag BS-20121/2019-HJR (pdf)

Læs byrettens dom i sag BS-20121/2019-HJR (pdf)