Gå til sidens indhold

Højesteret

19 jun. 2019

Højesteret

Om forhøjelse af bidrag på realkreditlån

Der var hjemmel til at forhøje bidrag på realkreditlånene, og bidragsforhøjelserne kunne ikke tilsidesættes

Dom afsagt den 19. juni 2019

Sag 168/2018

A,
B
og
C
mod
Totalkredit A/S

 

Sagen angik, om Totalkredit havde hjemmel i sine aftaler med A, B og C til at forhøje de bidrag, som de skulle betale for deres realkreditlån, og i givet fald, om forhøjelserne kunne tilsidesættes efter aftaleloven.

Højesteret fastslog, at aftalegrundlaget indeholdt en adgang for Totalkredit til at forhøje bidraget med de begrundelser, som Totalkredit anførte.

Højesteret fastslog endvidere, at der i aftaler om realkreditlån må accepteres en bredere adgang for realkreditinstituttet til at forbeholde sig ensidigt at foretage ændringer af aftalen, end hvad der i andre tilfælde vil være foreneligt med aftalelovens regler i en aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger, at der ved vurderingen af behovet for og størrelsen af en bidragsforhøjelse og af fordelingen af forhøjelsen på forskellige långrupper tilkommer realkreditinstituttet et forretningsmæssigt skøn, og at forhøjelserne var sagligt begrundet og ikke kunne anses for vilkårlige eller urimelige, og Højesteret havde således ikke grundlag for at tilsidesætte Totalkredits skøn. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte bidragsforhøjelserne.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs hele dommen i sag 168/2018 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 168/2018 (pdf)