Om adgang til at kære skifterettens afgørelse

Sag 219/2018
Kendelse afsagt den 8. august 2019

A
mod
B

To ægtefæller, A og B, var efter det oplyste blevet skilt i august 2017. I januar 2018 anmodede B skifteretten om bistand til bodeling, og i februar 2018 anmodede A skifteretten om at tage stilling til, om sagen skulle henvises til søgsmål, idet A gjorde gældende, at boet var delt ved aftale. Skifteretten afgjorde i marts 2018, at parternes fællesbo ikke kunne anses for delt, og at skifteretten dermed var kompetent til at behandle deling af fællesboet. A kærede denne kendelse til landsretten, der afviste kæremålet, idet A ikke havde indhentet Procesbevillingsnævnets tilladelse til at kære.

For Højesteret angik sagen, om kære af skifterettens afgørelse alene kunne ske efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Højesteret udtalte, at en skifteretsafgørelse efter ægtefælleskiftelovens § 14 (om indsigelse mod skifterettens kompetence), hvad enten den går ud på afvisning eller på, at indsigelsen mod skifterettens kompetence ikke tages til følge, ikke kan anses for en delafgørelse. En sådan afgørelse er derfor ikke omfattet af kærebegrænsningsreglen i retsplejelovens § 253, stk. 4, 1. pkt. Højesteret udtalte endvidere, at da skifterettens afgørelse ikke kan anses for truffet under hovedforhandlingen eller dennes forberedelse, finder kærebegrænsningen i retsplejeloven § 389 a heller ikke anvendelse. Skifterettens afgørelse kunne derfor kæres efter de almindelige regler i retsplejelovens § 389, stk. 1, uden tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Højesteret hjemviste på den baggrund sagen til landsretten med henblik på realitetsbehandling af kæremålet.

Læs hele kendelsen i sag 219/2018 (pdf)