26 aug. 2019
Højesteret
Ikke hjemmel til søgsmålsfrist
Søgsmålsfrist fandt ikke anvendelse på afgørelser truffet af Tandskadeankenævnet
Sag BS-866/2019
Kendelse afsagt den 26. august 2019
Tandskadeankenævnet
mod
A ApS
Søgsmålsfrist fandt ikke anvendelse på afgørelser truffet af Tandskadeankenævnet
Sagen angik for Højesteret, om landsretten med rette havde fundet, at søgsmålsfristen i § 58 d, stk. 2, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (og de tidligere tilsvarende bestemmelser i lov om patientforsikring) ikke fandt anvendelse på to afgørelser, som Tandskadeankenævnet havde truffet i 2012 og 2015.
Højesteret bemærkede, at søgsmålsfristen i lovens § 58 d, stk. 2, efter ordlyden alene angår afgørelser truffet af Ankenævnet for Patienterstatningen, og bestemmelsen angår ikke nævnets sagsbehandling.
Herefter, og da Højesteret i øvrigt var enig i landsrettens begrundelse, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.