Om fristafbrydende procesunderretning efter forældelsesloven

Sag 167/2019
Dom afsagt den 13. november 2020

A
og
Virksomheden B
mod
X ApS

X ApS havde et erstatningskrav mod A og virksomheden B, der afhang af udfaldet af en anden sag, hvor X og Y ApS havde sagsøgt Z A/S m.fl. Hvis Z blev dømt, ville X ikke længere have et krav mod A og B. X havde oplyst A og B om den verserende sag mod Z.

Z blev ved Østre Landsrets dom af 17. oktober 2016 frifundet, da kravet fandtes at være forældet. X anlagde herefter den 10. oktober 2017 sag mod A og B. Der var mellem parterne enighed om, at X’ krav mod A og B var forældet senest i maj 2017, hvis ikke forældelsesfristen havde været afbrudt undervejs.

For Højesteret var spørgsmålet bl.a., om X efter forældelseslovens § 22 kunne procesunderrette A og B om sagen mod Z med den virkning, at forældelsesfristen for X’ krav mod A og B blev foreløbigt afbrudt.

Højesteret udtalte, at det er en betingelse for, at procesunderretning foreløbigt afbryder forældelsesfristen i kravet mod den, der procesunderrettes, at kravet i den sag, der underrettes om, ikke var forældet på det tidspunkt, hvor retsforfølgning i den pågældende sag blev indledt. Dette gælder også i tilfælde, hvor det først senere bliver fastslået, at forældelse var indtrådt. X’ erstatningskrav mod A og B var således forældet.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

Læs hele dommen i sag 167/2019 (pdf)