11 nov. 2020
Højesteret
Om gyldighed af tillæg til lejekontrakt og betaling af renovationsudgift
Lejere var ikke bundet af tillæg til lejekontrakt og kunne ikke pålægges at betale særskilt for renovation direkte til renovationsselskab
Sag 180/2019
Dom afsagt den 11. november 2020
Bellingelunden ApS
mod
Lejerne 1-19
og
Bellingelunden ApS
mod
Lejerne 1-28
Sagen angik, om tillæg til lejekontrakt, som en række lejere i Bellingelunden (lejerne 1-19) havde underskrevet, kunne tilsidesættes som ugyldige, således at lejerne ikke havde pligt til at betale den leje, der fulgte af tillæggene. Sagen angik videre, om udlejer kunne kræve, at lejerne i Bellingelunden (lejerne 1-28) skulle betale særskilt for renovation direkte til renovationsselskabet.
Højesteret fandt, at lejerne ikke var forpligtede af deres underskrift på lejekontrakttillæggene og således ikke havde pligt til at betale den leje, som fulgte af tillæggene. Højesteret lagde herved vægt på indholdet af tillægget og på, at initiativet til at ændre lejekontrakterne alene kom fra Bellingelunden ApS og kom, uden at der havde været forudgående drøftelser med eller orientering af lejerne. Højesteret lagde endvidere vægt på, at Bellingelunden ApS var professionel udlejer og som sådan indtog en overlegen stilling over for lejerne, der – som fremsendelsesbrevet og tillægget til lejekontrakten var formuleret – måtte få det indtryk, at de var forpligtet til at underskrive kontrakttillægget, hvis indhold samtidig var misvisende.
For så vidt angår spørgsmålet om betaling af renovationsudgifter udtalte Højesteret, at parternes aftale reelt var udtryk for, at lejerne blev pålagt at betale en driftsudgift, som påhvilede Bellingelunden ApS, og som Bellingelunden ApS – efter højesteretspraksis – ikke kunne kræve betalt særskilt som et tillæg til huslejen. Højesteret fandt, at der ikke var hjemmel til at indgå en sådan aftale.
Landsretten var nået til samme resultat.
Læs hele dommen i sag 180/2019 (pdf)