30 nov. 2020
Højesteret
Om retten til navnet Ørsted
Selskaber kunne ikke hverken med henvisning til navneloven, varemærkeloven, selskabsloven eller internetdomæneloven forbydes at bruge navnet Ørsted
Sagerne BS-25678/2019-HJR, BS-25685/2019-HJR, BS-25690/2019-HJR, BS-25707/2019-HJR og BS-25726/2019-HJR
Dom afsagt den 30. november 2020
Mikkel Rundin Ørsted m.fl.
mod
Ørsted A/S m.fl.
Appellanterne, der alle bærer efternavnet Ørsted, er direkte efterkommere af videnskabsmanden H.C. Ørsted eller dennes bror, Jacob Albert Ørsted. DONG Energy A/S skiftede i efteråret 2017 navn til Ørsted A/S, og de øvrige selskaber i energikoncernen optog også ”Ørsted” eller ”Orsted” som en del af deres selskabsnavne mv.
Sagen angik, om anvendelsen af de indstævnte selskabers selskabsnavne, binavne, varemærker og internetdomæner, hvori indgår navnet Ørsted eller Orsted, er i strid med appellanternes ret til efternavnet Ørsted og derfor skal forbydes, samt i hvilket omfang dette skal afgøres efter navneloven eller efter bl.a. varemærkeloven, selskabsloven og lov om internetdomæner.
Efternavnet Ørsted er et beskyttet efternavn efter navneloven, da det bæres af færre end 2.000 personer. Højesteret fandt, at navnelovens forbud mod uberettiget benyttelse af en andens navn alene angår krænkelser, der består i anvendelse af en andens navn som personnavn, eller hvad der må sidestilles hermed, og ikke som selskabsnavn eller varemærke.
Efter varemærkeloven er varemærker udelukket fra registrering, hvis de uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et person- eller virksomhedsnavn, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der ikke derved sigtes til for længst afdøde personer. Højesteret tiltrådte, at der ved anvendelsen af navnet Ørsted sigtes til den for længst afdøde videnskabsmand H.C. Ørsted. Højesteret fandt i øvrigt, at den ordning med beskyttelse af efternavne, der bæres af 2.000 personer eller færre, der blev indført med navneloven fra 2005, ikke kan tillægges betydning for fortolkningen af varemærkeloven, hvor der efter praksis alene nægtes registrering af varemærker, hvori indgår sjældne efternavne, der bæres af færre end ca. 30 personer.
Efter selskabsloven må der i et kapitalselskabs navn ikke optages slægtsnavn, firmanavn, særegent navn på fast ejendom, varemærke, forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer kapitalselskabet, eller noget, som kan forveksles hermed. Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at fortolke selskabsloven sådan, at der gælder en snævrere adgang til at benytte en andens efternavn i et selskabsnavn end som varemærke efter varemærkeloven, og der var herunder ikke grundlag for at nægte et kapitalselskab at benytte sit varemærke som selskabsnavn.
Efter lov om internetdomæner må registranter ikke registrere og anvende domænenavne i strid med god domænenavnsskik. Højesteret fandt ikke grundlag for at forbyde de indstævnte at bruge varemærkerne Ørsted og Orsted som domænenavne, da de indstævnte aktivt anvendte de omtvistede domænenavne, og da appellanterne ikke havde nedlagt påstand om, at domænenavnene skulle overføres til dem.
Appellanterne fik derfor ikke med henvisning til hverken navneloven, varemærkeloven, selskabsloven eller lov om internetdomæner medhold i deres påstande om, at de indstævnte selskaber skulle slette registreringen af deres selskabs- og binavne, eller at det skulle forbydes dem at bruge disse navne eller deres varemærker (ordmærker og figurmærker), eller at det skulle forbydes de indstævnte at bruge eller opretholde registreringen af deres .dk-domænenavne og domænenavnene ørsted.com og orsted.com.
Sø- og Handelsretten var kommet til samme resultat.