Gå til sidens indhold

Højesteret

07 feb. 2020

Højesteret

Forelæggelse for EU-Domstolen

Forelæggelse for EU-Domstolen af spørgsmål om momspligt vedrørende kontrolgebyrer for overtrædelse af parkeringsforskrifter

Sag BS-12663/2019
Kendelse afsagt den 7. februar 2020

Apcoa Parking Danmark A/S
mod
Skatteministeriet

Sagen drejer sig om, hvorvidt Apcoa Parking Danmark A/S har pligt til at betale moms af kontrolgebyrer opkrævet for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat grund. Sådanne gebyrer er hidtil anset for momspligtige efter momsloven.

Det er Højesterets opfattelse, at der efter det relevante EU-direktiv på området er tvivl om, hvorvidt kontrolgebyrer kan siges at udgøre vederlag for en momspligtig ydelse.

Højesteret har på den baggrund besluttet at forelægge EU-Domstolen følgende spørgsmål:

”Skal artikel 2, stk. 1, litra c, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem fortolkes således, at kontrolgebyrer for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat grund udgør et vederlag for en leveret ydelse, således at der foreligger en momspligtig transaktion?”

Læs hele kendelsen i sag BS-12663/2019 (pdf)