Kære krævede ikke Procesbevillingsnævnets tilladelse

Sag BS-35485/2019
Kendelse afsagt den 7. februar 2020

A
mod
DEAS A/S

A indbragte en afgørelse fra huslejenævnet for Boligretten i Aarhus. Boligretten afviste sagen under henvisning til, at fristen for at indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten var overskredet, og at der ikke var grundlag for undtagelsesvis at tillade indbrin­gelse for boligretten uanset fristoverskridelsen.

Afgørelsen blev indbragt for Vestre Landsret ved kære. Efter retsplejelovens § 391, stk. 3, skal domme, hvorved retten afviser sa­gen, fordi den ikke rettidigt er indbragt for domstolene, indbringes for højere ret ved kære. Landsretten afviste sagen med henvisning til, at sagen havde en økonomisk værdi, der ikke oversteg 20.000 kr., og at dommen derfor kun kunne kæres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Højesteret udtalte, at reglerne om appelbegrænsning fra byret til landsret med hensyn til krav under 20.000 kr. kun omfatter anke af domme, jf. retsplejelovens § 368, stk. 1, 2. pkt., og kære af afgørelser om sagsomkostninger og salær, jf. § 389, stk. 2 og 3, samt § 391, stk. 1. Højesteret udtalte også, at der ikke er grundlag i bestemmelsernes ordlyd eller deres forarbej­der for at anse reglerne om appelbegrænsning – og dermed kravet om tilladelse fra Procesbevillingsnævnet – for at omfatte andre typer af afgørelser eller situa­tioner end de udtrykkeligt nævnte.

Landsretten havde derfor ikke grundlag for at afvise As kære af boligrettens dom under henvisning til, at der ikke forelå tilladelse fra Procesbevillingsnævnet hertil.

Højesteret hjemviste herefter sagen til landsretten.

Læs hele kendelsen i sag BS-35485/2019 (pdf)